Hindbær/citronis med rosmarin
Man forbinder ikke normalt rosmarin med is - men her er det den perfekte kombination
fredag 4.6.10
- Af Kille Enna
Ingredienser:
(1,1 liter) 2½ dl sødmælk 2½ dl fløde ¼ vaniljestang fi ntrevet skal af 1 citron 8 g frisk rosmarin u. stilk 6 æggeblommer 100 g lyst rørsukker 300 g hindbær |
Hæld sødmælk, fløde, vaniljekorn og -stang, citronskal samt den grofthakkede rosmarin i en gryde. Bring væsken forsigtigt i kog og lad den simre i 5-8 min. imens der røres. Sluk for varmen. Pisk æggeblommer og rørsukker sammen i en stor skål. Hæld lidt af den varme mælkeblanding ned til æggeblommerne imens der piskes. Hæld resten af æggemassen i gryden og pisk. Sæt gryden tilbage på kogepladen og rør konstant med en grydeske. Tjek bagsiden af grydeskeen. Når den dækkes af cremen, tages gryden af varmen – cremen må ikke koge. Hæld straks cremen igennem en finmasket sigte og ned i en skål. Mos hindbær groft med en gaffel i en lille skål og bland dem med den varme mælkevæske. Afkøl og frys isen i en ismaskine.
TIPS
Lav evt. mælkebasen dagen før. Så har citronskal og rosmarin mere tid til at afgive smag til isen.
Læs også:
Andre opskrifter på is:
Olivenolieis
Kokosis med eksotiske frugter
Mangoparfait