Svinekam

Svinekam med stampede kartofler og salat i tempuradej - det skal du bruge:
4 personer
500-600 g økologisk svinekam med svær 
1 porre 
salt og peber

Stampede kartofler:
1 kg nye kartofler
2 skalotteløg u
2 spsk olivenolie

Salat i tempura:
200 g hvedemel
2 tsk bagepulver
2 dl iskold danskvand 
1 l vegetabilsk olie 
½ bundt basilikum 
100 g spæde salatblade 
100 g bøgehatte/svampe 

Menu

Velkomstsnack
Agurk med rygeost
og rugbrødsknas.

Æble/spinatdrink
med vodka

 


50 g parmesan


Svinekam - sådan gør du:
Skær sværen af svinekammen, og skær det meste fedt væk fra kødet. Skær sværen i tynde strimler, drys godt med salt, og bag dem ved 220-230° i 15-20 min., indtil de er gyldne og sprøde. Læg dem på fedtsugende papir. Rens porren, og flæk den på langs. Spred bladene ud på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag sammen med sværene, indtil sværene er sprøde og porrerne helt sorte og kan smuldres
til fin aske. Krydr kødet godt med salt og peber, og brun det på en pande, ca. 2 min. på hver side. Vend kødet godt i porreasken, og steg det i ovnen ved 160° i 30 min., indtil centrumstemperaturen er ca. 56-58°. Lad kødet hvile i 5 min., og skær det i skiver.

Stampede kartofler: 
Skrub kartoflerne godt, og kog dem møre i vand. Hæld vandet fra, og stamp dem med et piskeris. Snit løgene fint, og vend dem i mosen sammen med sprøde flæskesvær og olivenolie. Smag til med salt
og peber.

Salat i tempura:
Rør mel, bagepulver og danskvand sammen. Der må gerne være klumper i dejen. Varm olien op i en gryde, til det syder omkring en tandstik. Pluk basilikum i blade, og bland med salat og svampe. Vend det hele i
tempuradejen. Hæld en lille håndfuld salat i tempura i den varme olie, og steg det gyldent og sprødt. Tag det op med en hulske, og læg det på fedtsugende papir. Gentag processen.

Anret skiver af kødet med stegesky på en tallerken sammen med salat i tempura. Riv lidt parmesan henover,
og server med kartofler i en lille skål.

Kommentar

abonnement, Mad & Bolig
bolig
Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk