3 numre af Mad & Bolig for 89 DKK - direkte til din hoveddør


(4-6 glas)
10-12 danske jordbær
50 g friske ribs
saft fra 1 lime
2 spsk rørsukker
4 dl yoghurt naturel

Skyl først jordbærrene og nip stilkene af. Skær bærrene i kvarter og læg dem i en skål sammen med vaskede ribs, limesaft og rørsukker. Lad bærrene trække i 10-15 min. og hæld dem i en blender sammen med yoghurten.
Blend smoothien i ca. 1 minut, indtil den er helt glat og ensartet. Hæld den herefter på en kande eller direkte i glas. Denne smoothie er en god start på dagen, både sund og mættende. Brug også smoothien som afslutning på en grillaften eller hæld den i forme til fryseren, så har man en rigtig god og sund is til børnene på de varme sommerdage. Opskriften kan også varieres med andre bær. Prøv f.eks. med hindbær, solbær, stikkelsbær eller hyldebær.

TIPS: Skyl altid jordbær så lidt som muligt og husk at lade stilken blive på under skylning. På den måde undgår man, at jordbærrene suger vand til sig. Det gør dem vandede i smagen og nedsætter holdbarheden.

Prøv også:


Klik her for at få opskrift på FRISKPRESSET JUICE AF ØKOLOGISKE GULERØDDER, ÆBLER OG INGEFÆR

Klik her for at få opskrift på ISKAFFE MED KONDENSERET MÆLK, KANEL OG KNUST IS

Klik her for at få opskrift på ENERGIDRIK AF MELON, AGURK OG MYNTE

Klik her for at få opskrift på SAFT AF SØDE RABARBER, CITRON OG VANILJE


 

Kommentar

Shop.dk
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk