Hvide asparges med skumsauce-mousseline

Til 4 personer

Et stort bundt hvide asparges

Sauce:
2 æggeblommer af hårdkogte æg
1 rå æggeblomme
1 tsk. citronsaft
Salt og peber
2 dl olivenolie
1 æggehvide

Skær evt. træede ender af aspargesene og kog dem 2-3 min. i letsaltet vand. Kør de kogte æggeblommer gennem en sigte og bland dem med den rå æggeblomme, citron, salt og peber. Hæld olien ved lidt efter lidt, mens der røres som til mayonnaise. Pisk æggehviden stiv og bland den i mayonnaise-massen. Server saucen kold til de afdryppede, lunkne asparges.

MUSCAT TIL ASPARGES

Før i tiden sagde man, at man ikke skulle servere vin til asparges. Og det er da også rigtigt, at visse – især røde – vine ikke harmonerer så godt med aspargesens lidt bitre og markante syre. Til gengæld er der flere af de hvide vine, der går ganske glimrende til denne delikatesse. F.eks. er en tør, frisk og let aromatisk MUSCAT helt perfekt både til aspargesen og den milde sauce.




 

Kommentar

kogebog, Mad & Bolig
opskrifter, mad
Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk