3 numre af Mad & Bolig for 99 DKK - direkte til din hoveddør


Det er ikke ligefrem kalorielet kost, når de madglade brødre kokkerer i TV-køkkenet. Tværtimod er der, som alle de mange trofaste DR1-seere ved, rigeligt med smør i ”Spise med Price”. Og det er skarp kost, i hvert fald for TV 2 og deres sundhedsmagasin ”Praxsis” med Cecilie Beck der har sendetid i samme tidsrum, skriver Tjektv.dk

Generelt set er der i den grad krig på gaflen om TV-seernes gunst tirsdag aften. Og den kamp vinder DR1’s ”Hammerslag” samt især ”Spise med Price” med flere hestelængder. Som tjekTV skrev tidligere på ugen, var ”Spise med Price” til med det mest sete TV-program i sidste uge med over en million seere.

Men selv om ”Praxis” faktisk først begynder at sende de sidste 10 minutter, inden ”Spise med Price” slutter, så har programmet så svært ved at lokke seere til, at TV 2 nu har meddelt, at magasinet lukker og slukker efter tre år på skærmen. DR har simpelthen for godt fat i seerne med både ”Hammerslag”, ”Spise med Price” og efterfølgende TV-Avisen klokken 21.00.

TV 2s seere har dog fortsat glæde af ”Praxis”. Programmets værtinde Cecilie Beck siger i hvert fald først farvel og tak til seerne for sidste gang tirsdag den 8. juni.

Hvad synes du om "Spise med Price"? Er der lidt for meget smør i det eller kan du bare ikke få nok af de to madglade brødre? Skriv din mening i kommentarfeltet her nedenfor.

Prøv Price-opskrifter:



Cassoulet








Foie gras terrine



Kommentar

  • 23. august 2010 - kl. 07:41
    Pricebrødrene har stor underholdningsværdi, selv om de ikke glider i smørret, kan jeg godt forstå seerne bliver på denne kanal. Sundhedsprogrammer har måske en tendens til at være kedelige, måske de skulle lanceres på en mere frisk måde. Efter hver udsendelse med Pricebrødrene føler jeg mig inspireret og har haft en god oplevelse. Samme gælder Blomsterberg med det søde liv. En hilsen fra en tidligere underviser i ernæring.
  • 23. juli 2010 - kl. 13:04
    Jeg elsker spise med Price, men jeg vil ikke lave deres mad. Det er bare for usundt.
  • 17. juli 2010 - kl. 06:36
    Det er mad der vil noget
  • 02. juni 2010 - kl. 09:34
    Jeg elsker deres uhøjtidelige, selvironiske og meget underholdende madprogram. Opskrifterne er også vildt lækre.
  • 18. maj 2010 - kl. 13:33
    Ja, de er skønne...og så vil jeg sige som Kim Larsen, man bliver selvoptaget og syg i hovedet af alle de sundhedsprogrammer, hvor alt drejer sig om dig selv
  • 04. maj 2010 - kl. 12:53
    Vi elsker dem simpelthen hjemme hos os
  • 04. maj 2010 - kl. 12:43
    Det er alletidres skønne program med en hyggelig tone og gode opskrifter.Jeg glæder mig til udsendelserne.
Kom til FEMINA livsstilsmesse!
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk