Blog: En dansk kok i Paris
Spis ude – men føl dig som hjemme hos bedste
tirsdag 8.6.10
- Af Martin Carlsen
Vores blogger Martin Carlsen får følelsen af at være hjemme hos bedste på den parisiske restaurant l’Os a Moelle – godt for en kok med hjemve.
Jeg elsker, når folk laver mad til mig. Jeg elsker, når man samles omkring bordet med venner og familie. Læner sig tilbage i stolen. Åbner et par flasker vin slapper af og spiser. Snakken går, mens fadene sendes rundt. Maden er ukrukket, påklædningen er tilfældig, og stemningen tilbagelænet.
Søndag er ingen undtagelse. Store familiedag med sofahygge, ovnstegt kylling og en dag hvor ugen afsluttes og opsummeres. Men nu er jeg jo i Paris, og familien er i Danmark.
Denne søndag bankede en kollega tilfældigvis på min dør. Spurgte om jeg ikke skulle med ud og spise - og ja hvorfor ikke? Restauranten La Cave de l'Os a Moelle er en kombination af vinbar og restaurant. Udenfor var der høje borde, hvor vi startede med et par lokale franske øl og lidt fransk cider.
Vi var en blandet flok. De var oprindeligt tre mænd som blot havde inviteret lidt på kryds og tværs. Et par kærester, en kollega (undertegnet) og et sæt forældre var det også blevet til.
Indenfor er der kun tre store borde. Konceptet er enkelt: hvis man fylder fire pladser ved et bord, kan bordet sagtens blive fyldt op med nogle fremmede. Spisende som en stor familie. Restauranten er rustikt indrettet med matte murstensvægge, vinreoler, og et lille antikt komfur i hjørnet med de varme retter. Man roder lidt rundt på vinhylderne og finder et par interessante flasker at drikke. Bestemt fornuftige priser. En skærer brød, og derefter er det bare at sætte sig til bords og sende fadene rundt.
Maden er rustikt fransk landkøkken. Salater af revne gulerødder, rødbeder og hvidkål. Anderillette, leverpate, blodpølsepate, friske rejer med mayonnaise, saltede sild, syltede æg osv. Derudover er der placeret det gængse franske tilbehør til et sådant måltid. Små cornichoner, grov sennep, piment d´espelette og selvfølgelig en kværn med sort peber og et saltkar med fleur de sel. Retterne skifter lidt efter kokkens humør, og det samme gælder for de varme retter. På hjørne komfuret var der i dagens anledning en cremet blomkålssuppe og ovnstegt kylling med kartofler, courgetter, timian og hvidløg.
Vil man have en ny tallerken, må man selv stille sin beskidte tallerken væk og tage en ny. Skal brødkurven fyldes op, må man selv gribe kniven og skære for. Opvasken slipper man dog let og elegant udenom.
Når nu bunden er ved at være lagt, kan man velsagtens springe til osten, der er placeret i osteskabet. Her forsyner man selv bordet med et lille bræt af veltempererede franske gedeoste. Dog lidt unge for min smag, men bestemt ikke dårlige.
Er man som mig udstyret med en ordentlig sød tand, bliver man bestemt ikke skuffet. Sneæg i vanillecreme, ris au lait med armagnac syltede svesker, creme de caramel, mørk chokolade mousse, krydderkage, osv osv. Der var bestemt lidt for enhver smag, og jeg måtte give fortabt. Mætte og tilfredse sluttede vi aftenen af med en kaffe og en lille cognac ved de høje borde udenfor.
Og ja hvis du finder dig selv i Paris, så burde du næsten ikke snyde dig for oplevelsen. Der er ikke sølvbestik, og tallerknerne matcher heller ikke altid. Maden er som at spise hos ens bedsteforældre. Det er klassisk, enkelt, velsmagende og så er omgivelserne bare så ufattelig afslappende så man virkelig føler sig hjemme. Vinpriserne ville få selv den mest nærige vestjyde til at sætte et par flasker på bordet og 175 kr. for maden, så kan selv min forholdsvis klemte økonomi tåle, at jeg nok kigger forbi igen og måske igen....
La Cave de l'Os a Moelle
181 Rue de Lourmel
75015 Paris
Metrostation: Lourmel (Metrolinje 8)
Følg Martins blog "En dansk kok i Paris" her på Madogbolig.dk - næste blogindlæg bringes om to uger.