Blog: En dansk kok i Paris
Mad på farten
tirsdag 17.8.10
- Af Martin Carlsen
Mad på rejsen har aldrig været det store at skrive hjem om. Hvem har ikke siddet sammenklemt i charter flyveren med plastic bestik og kigget på maden foran en, mere som en nødvendighed end en fornøjelse. På landevejen har cafeteriaer og tankstationer budt på adskillige franske hotdogs og landets banegårde har budt på en vakuum-pakket Clubsandwich eller en burger eller to. Det er mad, når man har travlt, og jeg kan til dels kun takke mig selv for de mange tomme kalorier og mættede fedtsyrer. Ingen anger her, vi kigger fremad.
Nu fandt jeg mig tildels også med god tid i dag og var egentlig ikke på mellemrejse eller noget. Sammen med en ven befandt jeg mig på marked i de parisiske gader, og efter en af de meget lette petit dejeuner med espresso, croissant og hvad der dertil hører, trængte vi til lidt mere frokost. Vi var blot et smut fra Restaurant Le Train Bleu, og jeg havde hørt om deres steak tatar, som skulle være forrygende. Restauranten er beliggende på Gare de Lyon. En af de større togstationer . Jeg kender den mest fra dens knap så charmerende metrosystem, men stationen og bestemt også restauranten blev en overraskelse. Stationen er nok en af de smukkeste stationer, jeg har befundet mig på, hvis man altså ser bort fra nutidens tilstød med gule billetmaskiner og store reklamebannere, men selve skelettet står der i alt sin pragt og skinner af historie og minder en om en tid, hvor alting gik lidt langsommere.
Midt på stationen ligger den så op af en buet trappe til første sal. Todelt med bar og venteværelser i den ene ende og med restaurant i den anden del. Venteværelserne fik jeg skimtet på min tur til toilettet. Store tunge lædermøbler, champagne, snacks, og så kan der arbejdes eller læses en god bog, mens man venter. Det slår godt nok automatkaffe og klapstole på Herning Banegård.
Jeg havde nok ikke gjort mit hjemmearbejde godt nok, men restauranten kom lidt som en overraskelse for mig. Vi skulle jo blot have os en hurtig steak tatar på det, der skulle være et veldrejet brasserie, men her fandt vi os eskorteret til bords af charmerende franske kvinder i røde kjoler hvorefter en yderst velskolet overtjener i jakkesæt tog over. Vi fandt os med skægstubbe og måske lidt for afslappet tøj, men lod os hurtig rive med af stemningen og fik lidt champagne i glasset. Vi smed tatar ind i frokostmenuen og fik vin på bordet. Vi havde jo ikke noget tog, vi skulle nå, så vi kunne lige så godt få lidt ud af det.
Her sad vi så og kunne nyde udsigten fra de store vinduer. Til den ene side banegårdshallen og til den anden side Paris by. Der var højt til loftet og restauranten var prydet af loftsmalerier og lysekroner. Det hele var klassisk. Tjenerne sværmede frem og tilbage med store fade med mad. Mad blev anrettet ved bordet. En tjener trancherede kød for sidebordet, en anden gav det sidste touch til en dessert, mens en tredje tjenere tilbød oste fra fadet og pænt anrettede gæstens valg. Ved vores bord var det så Steak Tatar, der blev rørt sammen på et stikbord placeret op af os. Æggeblomme, sennep og en smule vindruekerneolie blev emulgeret til en lind mayonnaise, smagt til med worchestershiresauce og en dråbe tabasco. Skalotteløg, persille, capers, cornichon og selvfølgelig hakket kød fra fransk charolais kvæg blev tilsat, og det hele blev stykket sammen til to styk tatar. I bund og grund enkelt mad men der er stadig underholdning i at se det ske foran en. Vi er jo trods alt i underholdningsbranchen, og jeg nyder at se, når tjenerne stadig tager del i arbejdet og giver gæsterne lidt udover det sædvanlige.
Jeg får jeg altid at vide, at jeg snakker for meget om mad, så jeg vil kort sige at maden, vi fik, var lækker og i den bedre ende af, hvad jeg har fået på brasserier rundt omkring i Paris, men servicen og omgivelserne stjal opmærksomheden.
Jeg lader billederne tale, og hvis I kommer forbi Gare de Lyon så tag jer tid til lidt livsnydelse.
Følg Martins blog "En dansk kok i Paris" her på Madogbolig.dk - næste blogindlæg bringes om to uger.