CHARLOTTE MADSEN serverer smørrebrød til tiden
- Carlotte Kruse Madsen begyndte med et cateringfirma fra eget køkkenbord i Brick Lane og åbnede i 2008 restaurant i South Kensington, hvorfra hun ogås stadig har catering.

Det elskede danske rugbrød har også en plads i det londonske køkken takket være iværksætteren Charlotte Kruse Madsen. Hun begyndte for nogle år siden at lave smørrebrød til selskaber og møder hos skandinaviske fi rmaer i London. Succesen blev så stor, at der ikke var nogen vej tilbage. Køkkenbordet blev skiftet ud med en fantastisk smuk restaurant. På restaurant Madsen byder menuen på klassisk smørrebrød serveret som tapas og danske specialiteter lavet fra bunden af den danske køkkenchef. De fine omgivelser i restauranten minder om Danmark, og på væggen hænger endnu en Madsen i form af et maleri af vores hæse folkesanger Johnny Madsen. Restauranten ligger i det mondæne South Kensington, og pga. beliggenheden nyder Charlotte selvfølgelig godt af de mange danskere og skandinaver, som er bosat i området, eller som arbejder i London.

Frikadeller og stegt flæsk
»Vi har fundet ud af, at de fleste forbinder skandinavisk mad med frikadeller, og det vil mange danskere også gerne have, når de kommer hos os,« fortæller Charlotte. »Stegt flæsk med persillesovs er en anden populær ret.« Charlotte er kommet til tops ved hjælp af hårdt arbejde, fokus og den opmærksomhed på præcision, som man lærer i cateringbranchen. Det er ikke populært at komme for sent med maden til et forretningsmøde, og det blev hun testet på en dag sidste år: »Jeg var på vej til arbejde på cykel for at hente noget smørrebrød, som vi skulle levere til den norske ambassade, da en bil kørte ud foran mig, og jeg fortsatte over køleren. Der var en del mennesker, som stoppede for at hjælpe og ville have mig på hospitalet, men jeg kunne kun tænke på at nå ambassanden i tide, hvilket lykkedes. Samme aften fi k vi besøg af en inspektør fra Michelin Guide og rik tildelt en af deres rosetter, så det var en travl dag,« beretter Charlotte.

Charlotte gør primært sine indkøb hos supermarkedskæden Waitrose.
»De har en politik om at bruge lokale produkter og firmaer i de forskellige forretninger, så man kan finde varierende produkter i flere af deres butikker,« fortæller hun. »Ellers ligger der en god slagter, som hedder The Ginger Pig i Marylebone, og desuden er det altid spændende at tage til Borough Market, hvor der er masser af forskellige delikatesser.« Når Charlotte skal ud at spise, er favoritstedet Galvin’s på Baker Street, der er en moderne fransk bistro med en god vinmenu. »Jeg kan også anbefale Wolseley på Piccadilly og Bob Bob Ricard i Soho, som jeg besøgte for nylig. Maden var ikke noget særligt, men det var meget spændende indrettet som et gammelt luksustog, og så havde de en knap, man kunne trykke på for at spørge efter mere champagne,« beretter hun. Restaurant Madsen, 20 Old Brompton Road, www.madsenrestaurant.com




SILLE BJERRUM er vild med fisk









TROELS BENDIX bager på det hele

Kommentar

Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk