Retro-shopping i Rom
Retro fra 50'erne, 60'erne og 70'erne hitter for alvor i Italien, og Rom fører an.
fredag 4.2.11
- Af Jesper Storgaard Jensen, samt foto far Bici og Baci
Mad & Bolig er taget til Rom og guider dig til den italienske hovedstads bedste vintageadresser, hvor du enten kan gøre smarte retro-indkøb eller tage inspiration med hjem til boligen.
Vintage-butikken Retrò
Et stenkast fra den smukke Piazza Navona finder du Piazza del Fico med vintage-butikken med det sigende navn Retrò. De tre søstre Rosanna, Mariapia og Adriana har siden 2001 været leveringsdygtige i en raffineret retro-stil fra 1940’erne til 70’erne. I den lille butik på to etager findes smukke Murano-glas, møbler, keramik og diverse chikt retro-nips. Et sandt smykkeskrin af inspiration fra dengang.
Retrò
Piazza del Fico 20-22
www.retrodesign.it
|
Sådan kommer du til Rom: (Annonce fra In-Italia)
Det er så let at tage et smut til Rom, for antallet af direkte fly er stort: SAS, Norwegian og Cimber bringer dig alle fra København til Den Evige Stad på et par timer. Dertil kan I lægge RyanAir’s direkte rute fra Billund til Rom. Fra Fiumicino lufthavn kan I enten tage en taxi, så I kommer lettest muligt frem, men I kan også tage ”bumletoget” til fx Trastevere, der stadig er et af Roms mest folkelige kvarterer. Tænk at befinde sig så kort fra magtens velpolerede korridorer og alligevel finde så megen autentisk stemning som her!
Lommetyvenes bar og gademåltider fra italienske husmødre Den første time går måske med de oplagte seværdigheder, som alle de andre turister også opsøger, men snart finder I Bar Callisto, også kaldet ”Lommetyvenes Bar”, de små u(s)polerede gyder og de spisesteder, som ingen guidebøger omtaler – enten fordi de ikke kender dem, eller fordi de ikke vil ødelægge dem. Og måske er I så heldige, at I kan tilslutte jer et ”gademåltid”: Visse steder i Trastevere tilbyder husmødrene stadig at lave middag på gaden for de forbipasserende, en enestående og efterhånden sjælden oplevelse. Trastevere kræver fordybelse, så I bør bo netop i selve denne charmerende bydel. In-Italia har flere gode lejligheder i Trastevere. Ring til In-Italia på 3315 1313 eller bestil din feriebolig på www.in-italia.dk/italien/lazio/rom. |
Cinzia vintage-tøj
Lige i nærheden findes den hyggelige shoppinggade Via del Governo Vecchio, og i nr. 45 finder du gadens mest kendte vintagetøjbutik, Cinzia Vintage, der åbnede i 1980, længe før vintage blev trendy. Her kan man finde 70’ernes velkendte adidastennissko, trendy solbriller og lædertasker, 60’er-damesko til det perfekte afdansningsbal og meget mere.
Cinzia Vintage
Via del Governo Vecchio 45
Alain Vintage
I området omkring Campo dei Fiori ligger en anden vintageinstitution, nemlig Alain Vintage, hvis ejer er den sympatiske franskmand Alain Martin. Han startede med en bod på Roms store Porta Portese-loppe-marked og åbnede sin butik i 1995, som er en skatkiste af tilbehør og kuriositeter.
Alain Vintage
Via del Pellegrino 171
Boligbutikken Mia
Sætter du kursen mod Piazza del Popolo, skal du besøge den fascinerende butik Mia i Via di Ripetta. Her findes masser af smart indretning, møbler og accessories til boligen, plus en del rigtig gode coff ee tablebøger om vintageindretning.
Mia
Via di Ripetta 224
www.miaviaripetta.com
Cucina køkkentøj
Et godt stenkast fra Mia i retning af Den Spanske Trappe er Cucina i Via Mario dei Fiori et besøg værd. Her finder du masser af chikt køkkengrej og -udstyr bl.a. i en retrostil, der minder om de parisiske bistroer fra 70’erne.
Cucina
Via Mario dei Fiori 65
www.cucinastore.com
 Din ultimative Italiens-guide Få endnu flere rejsetips til Italien i Mad & Boligs store rejseguide til alle Italiens skønne områder.
Klik her! |