5 idéer til den lille bolig

Idéer til den lille bolig

Lider din bolig af pladsmangel? Vi giver dig 5 idéer til den lille bolig, så du kan få mest muligt ud af de små rum og få dem til at syne større.

Mandag, 29. juni 2015 - 9:35 - af Katharina Schüler / Foto: Claudi+Capion

Det er ikke altid nemt at indrette en lille bolig. Manglen på plads kan få rummene til at fremstå ekstra små - især hvis møblerne er store, klodsede eller blot placeret forkert. Men med kreative løsninger, kan den lille bolig nemt komme til at syne større og fungere både funktionelt og æstetisk, så du ikke behøver gå på kompromis med boligens design. Vi giver dig 5 idéer til den lille bolig, så du kan få mest muligt ud af de små rum. 

Læs også: Tips til at få mere plads i den lille bolig

5 idéer til den lille bolig:

1) Spar på kvadratmeterne

Selvom din bolig er lille, er det ikke ens betydende med, at du bør gå på kompromis i forhold til at eje en vaskemaskine eller opvaskemaskine. Du kan tværtimod gå efter smallere alternativer, som passer til dit badeværelse eller køkken - f.eks. en lille vaskemaskine fra Wupti.com eller en smart opvaskemaskine fra Siemens

Inspiration til den lille bolig

2) Redskaberne på væggen

Er der mangel på plads, når det gælder køkkenbordet, kan det være en god idé at rykke rundt på de ting, der eventuelt står og tager unødig plads. Ved at hænge dine køkkenredskaber på væggen, fx ved hjælp af en køkkenstang med kroge, kan du nemt og hurtigt skabe mere plads på dit køkkenbord. Du får samtidig et bedre overblik over dine køkkenredskaber, da de nu hænger frit fremme frem for at stå stablet sammen i en lille krukke. 

FÅ MERE INSPIRATION TIL BOLIGINDRETNINGEN MED MAD & BOLIG

3) Garderobe fra loftet

Er gulvpladsen trang, kan du hænge en bøjlestang fra loftet med et par kæder. Det vil løfte din garderobe til helt nye højder, og ikke nok med, at du slipper for et støvet tøjstativ, kan du snildt stille sko, tasker o.lign. nedenunder. 

Indretningstips til den lille bolig

4) Ét bord - to formål

Invester i et eller flere små sofaborde frem for ét stort, og skab mere plads på gulvet. Det lille sofabord fylder mindre og kan nemt flyttes rundt og bruges til sengebord o.lign., fx dette flotte bord med håndtag fra Hay.

Inspiration: Giv dit lille badeværelse kant

5) Opdel rummet

Har du stue og spisestue i samme rum, er det en idé at opdele de to funktioner, så din bolig syner større. Ved at tilføje et gulvtæppe, kan du nemt samle og opdele små funktioner i din bolig og samtidig forbedre akustikken og skabe en cool wow-effekt.