Annonce: Dansk køkkendesign 2016 - smukt asketræ i nordiske toner

Svanekøkken

Svane Køkkenet præsenterer dansk køkkendesign 2016. MS12 foldes ud som en hel køkkenkollektion, Nature by Svane. Eksklusivt asketræ kombineres med højteknologiske features, der rammer i børnehøjde.

Onsdag, 6. januar 2016 - 15:24 - af Annonce
Asketræ er en oldnordisk træsort, som vi engang byggede vikingeskibe af. Den lyse, eksklusive træsort får et velfortjent comeback i Svane Køkkenets bud på dansk køkkendesign 2016, hvor det moderne trækøkken kombineres med højteknologiske features.
MS12 eller Nature by Svane hedder kollektionen, der er er nummer seks i rækken af Svane Køkkenets danske designs. MS12 dækker over en fusion af de to mest populære køkkenserier, den klassiske MASSIV og møbeldesignet S12.
”MS12 er arkitekttegnet med kompromisløs sans for detalje, helhed, æstetik og funktion. Vi har med inspiration fra tidens megatrend – naturen – søgt at skabe et moderne møbeludtryk,” siger arkitekt MAA Rolf Birk, ansvarlig for design- og konceptudvikling hos Svane Køkkenet.

Kombinationer og kontraster

Trækøkkenet har længe været dømt ude, men i de seneste par år er træ stille og roligt vendt tilbage, først som reoler og små skuffer, men nu går Svane Køkkenet ”all-in” med MS12. Her slår den lyse træsort Ask tonen an til den nordiske stemning:
”Læg mærke til, at vi ikke lancerer et rent trækøkken,” siger Rolf Birk og giver sit bud på dansk køkkendesign 2016:
”Det massive træ optræder på skuffefronter og altid i kombinationer og kontraster med andre materialer og farver. Det kan være lakerede fronter i farven stormgrå himmel, bordplader i kold marmor og vandhaner i varm messing.” 
For arkitekten er det vigtigt at understrege, at det unikke design i MS12 foldes ud til en hel køkkenkollektion med løsninger i forskellige udtryk og størrelser. 
Den moderne familie får mulighed for at skabe sit individuelle udtryk og det køkkenrum, som præcis opfylder familiens behov.
Annonce
 

Højteknologi til travle hverdage

Svane Køkkenets nye køkkendesign MS12 tager udgangspunkt i en indsigt i de moderne familietyper og deres opfattelse af køkkenet som den faste base i en travl hverdag.
Derfor er den nordiske natur også spækket med højteknologi og features:
”Vi har tænkt på familien og fællesskabet i hverdagens køkken og udviklet de features, som familien har brug for i en travl hverdag,” siger arkitekten bag MS12 Rolf Birk, der selv går i køkkenet med sin datter i TV-spottet for MS12.
En af de smarte features er den innovative Move Section til køkkenøen, som kan hæves eller sænkes med helt op til 20 cm. Bordpladen kan således justeres til en højde, hvor børn og voksne kan være sammen om madlavning og kagebagning.
En anden smart feature er en videreudvikling af det populære Hide-Away-skab, som Svane Køkkenet lancerede for to år siden. Nu kan hele væggen med køkkenmaskiner og kogesektion gemmes væk bag en Hide-away Wall.