Så ofte skal du skifte dit sengetøj!

Så ofte skal du skifte dit sengetøj!

Hvor ofte er det nu, at du skal vaske dit sengetøj? Læs her, hvad eksperternes anbefaling er.

Onsdag, 6. september 2017 - 8:56 - af Rita Gunnarsdóttir Dam / Foto: Ditte Capion

Vores sengetøj tager i løbet af en nat imod en hel masse sved, døde hudceller, hår og nullermænd.

Derfor er det vigtigt, at du vasker det regelmæssigt, så sengen ikke forvandler sig til en bakteriebombe. Men hvor ofte er det lige, at sengetøjet skal have en tur i vaskemaskinen?

Sengetøj: Sådan folder du et stræklagen på 30 sek!

Hvor ofte skal dit sengetøj vaskes?

Ifølge Country Living viser et engelsk studie, at dit sengetøj skal vaskes en gang om ugen. Og det er der langt fra alle, der gør!

Studiet viser nemlig, at lidt over halvdelen af de adspurgte ikke vasker deres sengetøj i forhold til det anbefalede, og 9 ud af 10 vasker heller ikke deres dyner og puder ofte nok.

Så ofte skal puder og dyne vaskes

Det er forskelligt, hvor meget vi mennesker sveder i løbet af et døgn, og nogle mennesker har en tendens til at svede meget, når de sover.

I løbet af en nat mister du cirka 200 mililiter væske, som ender i puden, dynen og madrassen. Det bliver til en stor mængde bakterier i løbet af tiden, som har godt af at blive fjernet.

Puden og dynen skal du vaske omkring hver anden eller tredje måned for at få et rent og sundt soveværelse. Madrassen skal rengøres fire gange om året ved at støvsuge alle døde hudceller og nullermænd op.

Fjern hustøvmiderne

Husstøvmider lever bedst i et miljø med høj luftfugtighed, hvilket betyder, at de har gode vilkår i soveværelset. I sengen findes der masser af hudskæl og hår, som husstøvmiderne lever af.

Du kan desværre ikke udrydde hustøvmiderne helt, men du kan dog forringe deres levevilkår. Ifølge Asta-Allergi Danmark bliver de uønskede mider slået ihjel ved temperaturer over 55 grader, så det er her, du skal gribe ind.

Her er et par gode råd fra foreningen:

  • Vask dine dyner og puder ved 60 grader minimum 4 gange om året - og tør dem i tørretumbler
  • Sengelinned skal vaskes ved 60 grader
  • Luft ud med gennemtræk tre gange dagligt i 5-10 minutter.

 

Se også: Sådan skaber du et afslappende soveværelse

Sådan skaber du et afslappet soveværelse!