Takt og tone om borddækning

Borddækning: Takt og tone

Hvordan er det nu lige med flere rækker af glas og bestik, og hvordan holder man rigtigt på glasset? Få styr på takt og tone, når det gælder borddækning af takt og tone-ekspert Inge Correll.

Tirsdag d. 2. september 2014 - af Lene Lykke Hovmand og Rikke Gjøl Mansø / Foto: Betina Hastoft

Flere rækker bestik og glas, er det nu din brødtallerken til højre eller venstre, og hvem er egentlig din bordherre? Det er let at blive forvirret, hvis man for en gangs skyld er inviteret - eller selv skal dække op - til 'fin middag.' Inge Correll, som har skrevet flere bøger om god bordskik, guider dig godt på vej:

Se også: Inspiration til din borddækning

Sådan dækker du op:

Gaflerne ligger til venstre, knivene på højre side - med skæret mod tallerkenen. Yderst til højre ligger suppeskeen. Øverst dessertbestik. Skeen med skaftet til højre, gaflen til venstre og tættest på tallerkenen. Bestik til en mellemret er placeret skråt i øverste højre hjørne. Bestikket hører til på tallerkenen, så snart det er taget i brug.
 

Tak for mad eller ikke…

Vil du vise, at du ikke er færdig med at spise, så læg kniven på tallerkenen med skaftet pegende skråt ned til højre og gaflen skråt til venstre. Er du færdig med at spise, skal du lægge kniv og gaffel parallelt, skråt pegende mod højre.

Læs også: Fremtidens køkkentrends
 

Spis brød til

Tallerkenen til brød står på venstre side - og den er kun til brød. En smørkniv placeres på brødtallerkenen, men her med skæret væk fra tallerkenen.

Læs også: Grib stilen: Nordisk spisestue
 

Vinglas med mere

Vinglassene tages i brug fra højre mod venstre. Vandglas er placeret yderst til højre, lidt tilbagetrukket. Rødvinsglasset er det største, hvidvinsglasset lidt mindre og glas til dessertvine endnu mindre. Hold på glassets stilk, så du ikke laver mærker på glasset.

Læs også: Tips til det lille køkken
 

Kilde: Takt og nye toner af Inge Correll

Takt og tone om borddækning? Hvis du er i tvivl om, hvad 'takt og tone' siger om den korrekte måde at dække bord på, så se vores takt og tone-video på siden.