Sunde havregrynskugler

Opskrift på sunde havregrynskugler

Sunde havregrynskugler gør det lidt mindre syndigt at nyde julens konfekt. Få en opskrift på søde og sunde havregrynskugler lige her!

Tirsdag, 20. oktober 2015 - 10:55 - af Christine Agertoft

Med de her sunde havregrynskugler kan du sagtens lave julekonfekt, der både gør ganen og samvittigheden glad. Tril de gode ingredienser sammen, nyd de sunde havregrynskugler sammen med familien, og ha' en rigtig glædelig jul! 

Ikke til sunde havregrynskugler? Så prøv havregrynskugler med marcipan!

Opskrift på sunde havregrynskugler

(Stor portion)
Det skal du bruge til sunde havregrynskugler:
  • 5 dl tørrede dadler uden sten
  • 3 dl mandler
  • 1 dl valnøddekerner
  • 1 dl havregryn
  • friskpresset saft og fintrevet skal af ½ appelsin
  • 1 vaniljestang
  • ½ tsk stødt kanel
  • 1 drys friskkværnet peber
  • ¼ tsk stødt muskatnød
  • 2-3 spsk kokosolie eller
  • mandelolie
  • evt. tørrede gojibær, kokosmel el. kakaopulver

​Prøv også: 3 opskrifter på de bedste havregrynskugler

Sådan laver du sunde havregrynskugler: 
  1. Hæld dadler, mandler, valnødder, havregryn, appelsinsaft og -skal, vaniljestang med korn hakket i mindre stykker samt kanel, peber, muskatnød og olie i en foodprocessor.
  2. Tænd og lad foodprocessoren køre i et par minutter, indtil det hele samler sig til en fast masse.
  3. Tril massen til kugler og server. 
  4. Tip! Lav forskellige varianter af kuglerne ved at trille dem i f.eks. gojibær, kokosmel eller kakaopulver. (Køb fx lakridstopping til havregrynskugler her eller prøv at toppe dem med frysetørret frugt, som du finder her!)

​Prøv også: Mette Blomsterbergs konfekt