Kähler-hittet Svend Hammershøi

Svend Hammershøi blev ikke lige så berømt som sin malende storebror Vilhelm. Til gengæld satte han sit helt eget præg på Kählers lertøj gennem 55 år. Arven efter ham ses hos nye og ældre formgivere, men lige nu er der rift om hans arbejder i auktionshuse og blandt samlere – og så er der kommet en ny serie inspireret af ham.

Mandag, 16. oktober 2017 - 12:25 - af elsebeth Moritzen / Foto: Kähler og Næstved Museum

Hvad Skagen var for malerkunsten, blev Næstved for keramikken omkring forrige århundredskifte. Det begyndte i 1839, da holsteneren Joachim C.H. Kähler immigrerede til Sydsjælland og grundlagde et kakkelovns- og pottemagerværksted. Men det var, da sønnen Herman A. Kähler overtog ledelsen efter faderens død i 1888, at familiefirmaet udviklede sig til et af Danmarks mest betydelige.

Allerede i slutningen af 1800-tallet blev Kähler kendt for sit samarbejde med kunstnere udefra – et samarbejde, som fik lov til at udfolde sig kreativt sideløbende med fabrikkens mere kommercielle produktion af husgeråd.

Én af kunstnerne skilte sig særligt ud: Svend Hammershøi (1873-1948). Det gjorde han dels med sin tilknytning som keramisk kunstner gennem fem årtier, og dels med den arv, han efterlod sig til kommende formgivere. Det er nu 70 år siden, Svend Hammershøi afleverede sine sidste arbejder kort før sin død, men interessen for hans design lever videre.

MØNSTERCOCKTAIL

Svend Hammershøi voksede op i et grossererhjem på Frederiksberg og så sin ni år ældre bror, Vilhelm Hammershøi, få succes som kunstmaler. Egentlig ville Svend være billedskærer, fordi han ikke trivedes med de boglige fag i grundskolen, men han blev fanget af keramikken på en kunst- og industriudstilling – ikke mindst værkerne af Thorvald Bindesbøll, som skulle gå hen og blive hans mentor og store forbillede.

Efter uddannelse på Kunstakademiet og på maleren Kristian Zahrtmanns Frie Studieskole fik Hammershøi arbejde for Bindesbøll. Han var meget imponeret af den kunstneriske tilgang med at mikse alle inspirationer i samme stykke arbejde, og i Hammershøis første egen keramik så man en tydelig inspiration fra mesterens mønstercocktail.

Det var også ’Bøllen’, som Bindesbøll blev kaldt, der i 1893 introducerede Hammershøi for Kähler-fabrikken, og her fandt han et frirum til at arbejde med de bedste pottemagere, der drejede leret for ham, så han kunne koncentrere sig om udsmykningen.'

Læs også: De buttede møbler er tilbage

Svend Hammershøi havde pottemagere til at dreje de store krukker for sig, og derefter dekorerede han dem individuelt. Kählers nuværende ejer, Franz Longhi, har købt en af de originale krukker i uglaseret terrakotta fra 1920’erne tilbage til fabrikken for et ukendt beløb, så alle besøgende kan se den på Kählerbakken.

GRÆSK INSPIRATION

Fra starten af 1900-tallet fik Svend Hammershøi fast tilknytning til Kähler, og den varede lige til et par måneder før hans død i 1948.

Han tog ofte også på længere inspirationsrejser til Tyskland og England, men nåede aldrig til Grækenland, hvis kunst og arkitektur han ellers var meget begejstret for. Det menes at være de græske søjletyper, som inspirerede ham til kanneleringer, dvs. vertikale riller, som siden dannede mode.

Han elskede terrakottaens farve, og i mange af sine arbejder ønskede han ikke at få leret dækket af glasur, som ellers var et af Kählers varemærker, og som er dét, de fleste i dag forbinder med fabrikkens arbejde.

Hammershøi prøvede at brænde værkerne i en såkaldt muffelovn med savsmuld, så leret fik en røget overflade, men gennembruddet kom, da værkstedets kunstneriske leder, Jens Thirslund, i 1926 eksperimenterede sig frem til en ny dobbeltglasur, også kendt som askeglasur. De kaldte den for grå lustre, selv om glasuren for øjet ser sort-hvid ud, og den blev Hammershøis vartegn.

Jens Thirslund var Kähler-værkstedets kunstneriske leder og Sven Hammershøis nære samarbejdspartner, og han eksperimenterede sig i 1926 frem til den nu ikoniske sort-hvide dobbeltglasur, som han kaldte grå lustre. Vasen her er fra Næstved Museum, men lignende koster fra 2.500 kr.

PRISHOP

Sammen med Jens Thirslund udviklede Svend Hammershøi andre lustrer i grøn-sort og gul-sort, som klædte den innovative enkelhed, hans keramik fik fra midten af 1920’erne og frem til hans sidste værker i 1947.

I dag er de farvede ting mest populære blandt danske samlere, mens den sort-hvide keramik er meget efterspurgt i USA, og eksporten har været med til at støvsuge landet for mange ting, men også været med til at få priserne op.

Læs også: Manden bag FDB's populære pindestole

Inspiration fra træernes blade og stammens bark går igen i denne enkle skål med den grå lustre, som står i Boderne på Næstved Museum. Auktions- eller salgspris: 1.000-2.000 kr.

DET SKØBELIGE LER

Også relanceringen af Kähler som mærke for knap ti år siden og et moderne stel med de klassiske kanneleringer i Svend Hammershøis navn har medført fornyet interesse for den ældre produktion.

Dog er hans skønvirke-periode omkring forrige århundredskifte, hvor tingene var lidt mere kluntede, mest for specialiserede samlere. Man skal også vide, at ikke alt, hvad der er i den dobbelte askeglasur, er en Hammershøi. Han signerede aldrig sine ting personligt, men brugte firmasignaturen HAK, og efter hans død fortsatte den senere kollega Nils Kähler med glasuren på sit eget design, som tydeligt er markeret med et ’Nils’ i bunden. Derfor kan man let tro, at man har fundet en billig ægte Hammershøi, fordi priserne er lavere på de ting, som Nils Kähler fortsatte med at designe til op i 1970’erne. Det er dog stadig muligt at finde gode loppemarkedsfund, men ofte må man finde sig i, at der så er små skår i. 

TIPS! SE MERE HER

Efterhånden foregår en stor del af handlen også fra samler til samler direkte på sociale medier som Instagram. Brug søgeordet ’svendhammershøi’. Gode eksempler er @retroceramics, @kunstsamling og @boexpert. Desuden kan man holde øje med antikvitetnet.dk og auktionshusenes online-salg.