Manden bag FDB's populære pindestol

Poul Volthers mest kendte værker er to stole, som er vidt forskellige og vidner om en karriere med stor spændvidde. Pindestolen fra 1946 er enkel og funktionel, Coronastolen fra 1962 er eksklusiv og har et spektakulært formsprog. Begge stole er populære på retromarkedet i dag.

Mandag, 11. september 2017 - 14:15 - af Majken S. Eliasen / Foto: Lauritz.com, Bruun Rasmussen, Kirsi-Marja Savola

Designet er lige så enkelt som navnet: J46 er navnet på den pindestol, som Poul Volther (1923-2001) designede for FDB-møbler i 1946, og som er en af kooperativets mest solgte klassikere.

Da FDB for et par år siden relancerede dele af deres møbelkatalog fra den gyldne periode fra 1950'erne og 1960'erne, var pindestolen selvfølgelig med. På det tidspunkt var der allerede solgt 850.000 eksemplarer af stolen i Danmark.

De fleste har nok siddet på en FDB-pindestol designet af Poul M. Volther.

FRA TARM TIL FDB

Poul Volther er en af dansk møbelarkitekturs mindre kendte navne, men de fleste danskere har på et eller andet tidspunkt i deres liv slået sig ned i et af hans stoledesign.

Volthers vej til karrieren som møbeldesigner ligner flere af hans kollegers: Først blev han udlært som møbelsnedker, og senere læste han til møbelarkitekt på Kunsthåndværkerskolens Snedkerskole. En af hans første ansættelser hos Tarm Stole- & Møbelfabrik skulle snart føre ham videre i karrieren, for det var den jyske stolefabriks mange svende, der lavede de 10.000 pindestole om året, som FDB-møbler havde brug for, da de var allermest populære.

Læs også: Indret hjemmekontoret med loppefund

Tarm Stole- og Møbelfabrik havde lavet møbler for FDB lige siden, firmaet blev til i 1896, men i 1947 opkøbte FDB simpelthen virksomheden. Og det viste sig, at FDB-møbler også kunne bruge en af stolefabrikkens tidligere ansatte, den unge Poul Volther.

EN NY MAND VED RORET

I 1950 overtog Poul Volther en post, der i den grad gav ham indflydelse på møbelindretningen i danske hjem. Blot 27 år gammel blev han tegnestueleder for FDB-møbler, kun et år efter at han var blevet ansat i firmaet.

Det var en stilling, der oprindeligt var blevet oprettet til Børge Mogensen i 1942. I løbet af de otte år, der var gået, havde Børge Mogensen nærmest egenhændigt fået udbredt de funktionalistiske møbler til helt almindelige hjem, fordi gennemsnitsdanskeren ofte købte nye møbler gennem sin lokale brugsforening. Det var Børge Mogensens mål at få folk til at droppe den overpyntede, småborgerlige møbelstil, der var på mode på det tids punkt, og i stedet at få folk til at købe enkle møbler i danske træsorter.

Smukt og funktionelt bord fra Volthers håndi 1958.

Han lykkedes i høj grad med sit foretagende, og da Poul Volther overtog ledelsen, fortsatte han med det, der var blevet kendetegnet for FDB-møbler på det tidspunkt: Et enkelt og funktionelt formsprog. Det var minimalistiske pindestole og tremmemøbler en masse, og danskerne sugede dem til sig.

Volther var kendt for sine meget stringente og funktionelle møbler. Siden skiftede han form til det polstrede og behagelige.

FORETAGSOMME ÅR

Poul Volther designede løs, mens han selv var leder, og mange af de møbler fra hans hånd, som man finder på antikmarkedet i dag, stammer fra hans tid hos FDB. Det var også her, han i 1953 tegnede Pyramidestolen – en lænestol, hvis krop var delt op i led, næsten ligesom på et bæltedyr. Stolen kom aldrig i produktion, men Volther gemte idéen om stolen i sit baghoved, indtil han senere lavede en forbedret version af den og gav den et nyt navn. På det tidspunkt var han ikke længere hos FDB, og hans stil handlede ikke mere om pinde- og tremmemøbler, men om polstret velbehag.

Læs også: Nyfortolket klassiker

Volthers Corona-stol, der måtte gennem en lang fødsel.

 

EFTER FDB

I 1956 blev Poul Volther ansat som underviser på Kunsthåndværkerskolen, det der i dag er kendt som Danmarks Designskole. Gennem tiden prægede han adskillige generationer af elever med sine holdninger til det gode håndværk og vigtigheden af at kæle for detaljen. Mens han arbejdede der, fortsatte han med at designe møbler ved siden af. Han havde aldrig glemt Pyramidestolen fra 1953, og i samarbejde med møbelfabrikken Erik Jørgensen lavede han en ny udgave. Den var klar i 1962, men de begyndte først at markedsføre den i 1964, nu under det nye navn: Coronastolen. Det var en svær fødsel – den leddelte stol blev stadig ikke en succes.

Heller ikke da Erik Jørgensen relancerede den i 1984. Først i fjerde forsøg i 1997 var kunderne klar til at tage imod den anderledes lænestol, der siden da har ligget på et stabilt salg. Poul Volther nåede i sine sidste år lige at opleve, hvordan Coronastolen blev en succes, 44 år efter at idéen om den først tog form i hans hoved.

Pyramidestolen - forløberen til Corona - er meget, meget smuk, men folket tog den ikke til sig lige med det samme.