Mageløse møbler

Der er langt fra "Danish Moderns" stramme minimalistiske design uden krummelurer og dikkedarer - til 1700-tallets luksusmøbler. Vi giver dig fire eksempler på smukke 1700-tals møbler, der ikke var for menigmand.

Fredag, 19. maj 2017 - 11:44 - af Susanne Jørgensen / Foto: Diverse auktionshuse

Når velhavende mennesker i gamle dage ønskede at forny/supplere deres inventar, satte de en dygtig møbelsnedker på opgaven. Resultatet blev helt unikke møbler af utroligt højt kvalitet. Se bare disse skønheder.

De to forgyldte spejle med ligeledes forgyldte konsoller har kunnet tage pusten fra besøgende på det engelske gods Hampden House. De er fra anden halvdel af 1700-tallet og har bordplader af marmor samt dekorationer, der er inspireret af naturen

Skamlen med de krydsformede ben kaldes en pliang og har sine rødder helt tilbage i antikkens Grækenland. Den har polstret sæde og er lavet i Italien i 1700-tallet. Møbeltypen har traditionelt været anvendt til ceremonielle formål ved hoffer.

En bærestol er vel snarere et transportmiddel end et møbel, men denne er så smukt udført, at den kunne gøre fyldest som møbel i en (stor!) stue. Bærestolen er fra sidst i 1700-tallet, hvor dens funktion så småt var ved at blive overflødig.

Skabet – ét af et par – er fra ca. 1765 og guf for samlere, fordi det er et lakarbejde i en størrelse, som sjældent ses. Det er fremstillet i England af franskmanden Pierre Langlois. Skabe af denne type sælges for 4-5 mio. kr.