10 inspirerende køkkener med vintage

Den daglige madlavning er bare en helt anden oplevelse, når man har et lækkert køkken. Vi har samlet 10 skønne køkkener med vintage og retro, som vi i hvert fald gerne vil stå i med et glas vin og en ske i gryden.

Tirsdag, 26. september 2017 - 11:00 - af Natascha Gracia

Drømmer du også om at stå i et køkken omgivet af lækker retro og vintage? Vi har været på inspirationsjagt og fundet 10 køkkener, som er inspirende - enten fordi de har de helt rette køkkenelemter eller en stil, som de ter værd at kopiere. Kig med her, og få tips til, hvordan du får vintage-stemning i dit køkken.

LÆS OGSÅ: Giv nyggeri vintagecharme

Det gamle skab er et overraskende element i køkkenet, men virker charmerende og hyggeligt.

SMEG-køleskabene fås i mange farver, så du kan anskaffe dig lige netop det, som passer ind i dit køkken.

 

Der bliver liv og glade dage, når du fylder køkkenet med farverigt tilbehør og deko. Her er stilen farverig, men uden plastik-genstande.

Køkkenelementer i råt træ og marmorplader giver et smukt industrielt vintage-look i køkkenet.

Her er det meste lige ved hånden! Charmerende lille hjørne med en tyk gren hængende i loftet som praktisk ophæng til kasseroller og opbevaringskurve.

De skrå køkkenskabe emmer af retro, og så fås de faktisk fra ny, så du ikke behøver at trawle det ganske loppeland tyndt i din jagt efter et. Se f.eks. her hos Kvänum.

Hold køkkenet i en enkelt farve, men flere nuancer, for et farverigt men roligt udtryk. Her er valgt blå med elementer i den velkendte retro-blå farve, og den blå farve går igen i lampe, tæppe og køkkenudstyr.

En enkel måde at skabe stemning på i køkkenet er ved valg af grej og sager, der minder om en svunden tid. Her er det særligt dåserne, der i fokus med søde mønstre a la 1950'erne - og fine at gemme grimme ting væk i.

Et par rå sakselamper er ikke blot kønne at se på. De er praktiske, fordi du kan trække lyskilden derhen, hvor du har brug den. De fås på loppemarkedet og i butikker med antik og retro. Kig f.eks. hos LebenCph, der plejer at have et godt udvalg.

Hold øje med sjove og skønne ting til køkkenet, når du er på loppemarkedet. Det er detaljen, der gør forskellen, og måske skal der ikke mere til en rustik trækasse eller en gammel køkkenvægt til at skabe den helt rette stemning i netop dit køkken.