Aprilsnar 2017: Insekter på menuen - Glutenfri flueboller

For generationer siden var det normalt at spise fluer. Specielt på Lolland, hvor frikadeller blev lavet på basis af fluer. Lær at brug den gamle spise igen.

Lørdag, 1. april 2017 - 1:00 - af Redaktionen / Foto: Columbus Leth

Gæsten: Undskyld tjener, der er en flue i min suppe.

Tjener: Er der ikke flere? Det skulle der helst være, for det er fluesuppe.

Først skulle vi lære at spise orme og græshopper, nu er det fluer. Og det er ikke helt uden grund. Faktisk har fluer været en helt normalt del af menigmands menu i 1800-tallet på Lolland. Desuden har insekterne et højt proteinindhold, så hvorfor ikke lade de flyvende små væsener blive en del af vores bagværk. 

- Fluer er flyvende vitaminpiller - de indeholder flere vitaminer og mineraler end. f.eks  tang, der er havets superfood. Ligeledes booster fluerne dit immunforsvar. Deres exoskelet består af kitin, der er virkelig godt for tarmfloraen og dermed godt for immunforsvaret, siger Nina Askov, der står bag buglady.dk.

Nedenunder finder du opskriften på glutenfri boller, som er tilført til ekstra protein og vitaminer i form af fluer.

Opskrift på koldhævede glutenfri flueboller

  • 10 g økologisk gær
  • 1 ts havsalt
  • 2 dl blendede friske fluer
  • 5 dl lunkent vand
  • 2 dl boghvedemel
  • 1 dl chiafrø
  • 1 dl rismel
  • 1 dl majsmel

​Sådan laver du koldhævede glutenfri flueboller:

  1. ​Smuldr gæren i det lunkne vand sammen med salt
  2. Når gæren er opløst røres de øvrige ingredienser i, og det hele æltes godt sammen.
  3. Lad dejen stå i køle- eller svaleskab i et døgns tid. Tag den ud og stil den lunt til den er hævet til dobbelt størrelse.
  4. Med en ske formes bollerne nu forsigtigt og sættes på en varm bageplade beklædt med bagepapir.
  5. Pensl dem forsigtigt med lidt vand og bag dem derefter i en forvarmet ovn ved 225 gr i 20 min.