New York blåbær- cheesecake opskrift

Klassikeren fra Amerika, cheese cake med blåbær, har alt det, der hører sig en dessert til: Den er sød, cremet, syrlig og med en knasende sprød bund.

Onsdag d. 9. januar 2013 - af Mai Knauer Foto: Anders Schønnemann

Alting skal ikke være nyskabende og eksperimenterende, for en gang i mellem har man bare lyst til en god klassiker, der aldrig slår fejl. En sådan klassiker er den amerikanske cheese cake med blåbær. Cheese caken forener alle de gode ting, som vi elsker ved desserten. Flødeosten giver den cremede, lidt fede smag og fornemmelse på tungen, og fra den hvide chokolade får vi sødmen. Blåbærrenes syrlighed virker forfriskende sammen med osten, og den cremede konsistens får modspil af den sprøde kiksebund. Hvad mere kan man ønske?

Kage i springform på diam. 18 cm

Bund - cheesecake opskrift:
125 g Bastogne-kiks
40 g smør

Fyld - cheesecake opskrift:
300 g Philadelphia-smøreost
1½ dl cremefraiche 9 %
½ dl sukker
½ dl majsstivelse
1 tsk vaniljesukker
1½ æg
½ dl piskefløde
100 g god hvid chokolade
75 g friske eller frosne blåbær

Cremet after eight-drik med marshmallows

Cheesecake opskrift - sådan gør du:

Bund: Knus kiksene i en foodprocessor, og bland dem med det smeltede smør. Tryk blandingen ud i en springform. Forbag bunden i ovnen ved 175° i ca. 10 min.

Frugtsalat med mandellåg

Fyld: Pisk flødeost og cremefraiche cremet i en skål. Tilsæt sukker, majsstivelse og vaniljesukker, og rør æg og piskefløde i.

Bræk chokoladen i mindre stykker, og smelt den i en skål over vandbad. Bland chokoladen i fyldet. Hæld blandingen over kiksebunden, og drys med blåbær.

Marengs - fem lækre opskrifter med marengs

Bag kagen ved 175° på midterste rille i ca. 40 min. Læg alufolie over, når kagen begynder at blive gylden, så den ikke bliver for mørk. Sluk ovnen, og lad kagen stå i eftervarmen i en halv time. Køl den helt af, og servér den iskold!



Få flere lækre eksempler på en cheesecake opskrift her:



Cheesecake opskrift
med figner


Cheesecake opskrift med
karamel og
macademia