Stars and stripes-tærte

Stars and stripes tærte

Lav en gennemgod stars and stripes-tærte, og tag en velsmagende bid af USA.

Onsdag, 2. november 2016 - 11:08 - af Mai Knauer / Foto: Columbus Leth

Lav en smuk stars and stripes, der giver dig den helt perfekte smag af USA. 

Smag også: En ægte amerikansk New York cheesecake

Stars and stripes-tærte med vaniljecreme og bær

8 personer

Ingredienser: 

Mørdej:

  • 150 g smør u 4 dl hvedemel
  • ½ dl flormelis
  • 1 æg
  • ½ spsk. vand
  • 100 g hvid chokolade

Vaniljecreme:

  • 1 vaniljestang
  • 4 dl sødmælk
  • 1½ dl sukker
  • 6 æggeblommer
  • ½ dl majsmel (Maizena)
  • 25 g blødt smør

Fyld:

  • 125 g friske eller frosne blåbær
  • 400 g friske eller frosne hindbær
  • flormelis
  • rektangulær tærteform 18 x 20 cm (gerne med løs bund)

Smag også: Marengs - fem lækre opskrifter med marengs

Fremgangsmåde: 

Mørdej:

  1. Blend smør, mel og flormelis til en ensartet dej i en foodprocessor. Tilsæt æg og vand, og blend igen. 
  2. Sæt dejen i køleskabet i ½ time. Tænd ovnen på 175º.
  3. Rul dejen ud, og læg den i en rektangulær tærteform beklædt med bagepapir. 
  4. Prik bunden af dejen med en gaffel. Bag bunden i ovnen i ca. 10 minutter og køl den af.
  5. Smelt den hvide chokolade over vandbad, og pensl et chokoladelag på den bagte, afkølede bund.
  6. Sæt kagen kort i køleskabet, til chokoladen er blevet stiv.

Vaniljecreme:

  1. Flæk vaniljestangen, og bring mælk og vaniljestang i kog i en gryde.
  2. Pisk sukker, æggeblommer og majsmel til en skummende æggesnaps.
  3. Tilsæt den varme mælk, mens du pisker med et piskeris.
  4. Hæld cremen tilbage i gryden, og varm den op, mens du pisker godt.
  5. Hæld cremen i en skål, når den er tyknet, og smid vaniljestangen væk.
  6. Smelt smørret i den varme creme, mens du pisker, til cremen er glat. Sæt cremen i køleskabet, til den er kold.

Fyld:

  1. Sigt flormelis på kanten af tærten hele vejen rundt (med en lille si eller fx et teæg).
  2. Smør vaniljecreme på hele tærtens bund.
  3. Læg blåbærrene i en firkant i det ene hjørne.
  4. Læg vandrette rækker af hindbær, men lad hver anden række være uden bær.
  5. Sigt flormelis på den anden halvdel af hindbærrene, så de bliver helt hvide.
  6. Fyld de tomme rækker ud med hvide hindbær, og servér.

Tip: Brug helst friske bær til at dekorere med, saften fra optøede bær vil ødelægge resultatet af flaget på kagen.