Lyserød lemonade med gin

Lemonade

Lemonade er en ægte tørst-slukker på en varm sommerdag. Prøv denne lyserøde udgave med et hint af gin.

Mandag, 22. maj 2017 - 14:33 - af Marie Melchior Foto: Betina Hastoft

Lemonade må siges at være synonym med læskende. Og læskende drikke er præcist det, du har brug for på en hed sommerdag.

Sommerdrikken er oprindeligt fra USA og laves typisk med citroner. Men du kan i princippet lave lemonade af lige præcis de ingredienser, du ønsker. Det kunne fx være rabarber eller en lemonade med mynte!

Den her lyserøde udgave passer perfekt til en sommeraften med enten familie og venner, hvor den står på drinks og hygge. Her får du opskriften på den bedårende lyserøde drink, som serveres iskold i lave glas.

Opskrift på lyserød lemonade 
med gin

Tid: 10 minutter. Antal: 6

Det skal du bruge for at lave lyserød lemonade med gin 

  • 2½ dl gin, fx Geranium Gin
  • 5 dl Rose Lemonade (fra Fentimans)
  • Isterninger
  • En drinkshaker

Sådan laver du lyserød lemonade med gin 

1. Ryst gin, lemonade og isterninger sammen i en shaker.
2. Servér straks drinken i kolde glas.

Vild med drinks? Se 4 lækre sommerdrinks lige her!