Sesamdrysset avocado med laks

Lækker snack eller forret - og både avocado og laks får et ekstra pift med sesamfrø

Tirsdag d. 23. juni 2009 - af Liselotte Forslin / Foto: Ulrika Ekblom

(4 personer)
2 avocadoer
2 spsk ristede sesamfrø
100 g røget laks
2 tsk wasabi
snackpinde

Skær avocadoen i både og dyp enderne i sesamfrø. Skær laksen i strimler og smør lidt wasabi på den ene side. Vikl laksen omkring avocadobådene. Stik en snackpind i.