Annonce

Derfor skal du rejse til Småland og blive forkælet!

Derfor skal du rejse til Småland og blive forkælet!

Småland og Öland ligger ikke bare tre timer fra København. Området har også de senere år udviklet sig til et skandinavisk gourmetparadis. Tag en weekendtur, forkæl dig selv på en af gourmetrestauranterne og på de inspirerende design- og gastrohoteller.

Mandag, 11. september 2017 - 9:46 - af Annonce / Foto: Christoffer Collin

Den sydsvenske region Småland er ikke kun hjemsted for dybe søer, smukke skove og Astrid Lindgrens eventyrlige historier. Regionen har de seneste år for alvor markeret sig på gourmet-landkortet.

Og det er ikke længere kun på den smålandske himmel, at stjernerne funkler. Michelin-stjerner og gourmetpriser er i stor stil drysset ned over smålandske restauranter, der på orginal vis genopfinder de lokale råvarer.

Og gourmet-rejsen kan tilmed kombineres med ophold på lækre hoteller, hvor alt står i selvforkælelsens tegn. Du kan læse mere om Småland her og Øland her!

Forkæl dig selv i småland

1. Hotel Borgholm på Öland

Den kendte svenske tv-kok Karin Franzen svinger gryderne i restauranten, der kan bryste sig af en Michelin-stjerne. Når man besøger Borgholm, får man også en naturoplevelse foræret. Der er smukke, brede strande, og kalkstenssletten Stora Alvaret er på Unescos verdenskulturarv-liste. Se mere på hotellborgholm.com.

2. PM & Vänner i Växjö

PM & Vänner kan også prale af en Michelin-stjerne. Faktisk har restauranten eksisteret i  25 år, men i 2014 blev stedet udvidet og er nu også Nordens første gastrohotel. Den 

gastronomiske profil er smålandsk, og under restauranten, der netop er blevet belønnet med Wine Spectators Grand Award, gemmer sig en af Europas bedste vinkældere. Indretningen af hotellet er præget af smålandske specialiteter som mundblæst glas, kalksten fra Öland og lokale træsorter. Se mere på pmrestauranger.se.

3. Vox hotel i Jönköping

Gourmetrestauranten fusionerer det svenske og asiatiske køkken, og selve hotellet er indrettet i moderne international stil med et tvist af art deco. Vox Hotell ligger midt i Jönköping med en utrolig smuk udsigt over søen Vättern (tip! spørg efter et værelse med udsigt over søen). Vättern er Sveriges næststørste sø, og der er mange hyggelige byer og fantastisk natur lige uden for døren. 

Se mere på voxhotel.se.

4. Kosta Boda Art Hotel i Kosta

Mellem Växjö og Kalmar ligger den lille by Kosta med dens berømte glasproduktion og i særdeleshed virksomheden Kosta Boda. Det indretningsmæssige tema er naturligvis glaskunst i de smukt indrettede værelser. Som en del af hotellet finder du Brasserie by EDz, hvor de lokale råvarer er sat i centrum. 

Se mere på kostabodaarthotel.se.

Du kan læse mere om Småland her og Øland her!