150 g Digestivekiks
1 spsk. rørsukker
60 g smeltet smør

Ostefyld:
200 g Philadelphia-smøreost
2 æggeblommer (1 bæger pasteuriseret)
100 g rørsukker
Korn af ½ god vaniljestang
200 ml græsk yoghurt 10 %
7 blade husblas
3 æggehvider (2 bægre pasteuriserede)
2 dl piskefløde

Pynt:
500 g jordbær, skyllede og delt i halve med top

Blend kiksene helt fint med sukkeret; tilsæt smørret, og kør det godt igennem. Tryk kiksemassen ud i en 20 cm stor springform foret med husholdningsfilm. Stil bunden på køl, mens du rører fyldet sammen. Rør flødeosten sammen med rørsukker og æggeblommer til en cremet masse. Tilsæt vaniljekorn og yoghurt. Udblød husblassen i koldt vand i ca. 5 minutter. Tag den op af vandet, vrid den let, og lad den forsigtigt smelte over vandbad. Lad den køle af, og pisk den i cremen. Pisk æggehviderne stive, og vend dem forsigtigt i cremen. Pisk fløden stiv, og vend den i cremen til sidst. Fordel cremen over bunden, og luk plastikfilm over kagen, og stil den i køleskabet i 4 timer. Tag kagen ud af formen, og pynt med halve jordbær.

Se FORSLAG TIL MENU

 

Kommentar

Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk