Mette Blomsterberg nougattoppe
Mette Blomsterberg giver dig sin opskrift på lækre nougattoppe.
mandag 1.12.08
- Af Mette Blomsterberg / Foto: Lars Ranek
Ca. 24 stk.
400 g lys chokolade, gerne Valrhona
200 g blød nougat
1 stk. chokolade-støbeform til ca. 24 stk.
Poler støbeformen helt ren med en tot vat.
Tempereret chokolade:
Hak al chokoladen fint.
Smelt halvdelen af den hakkede chokolade i vandbad, til den er 45° varm.
Vær opmærksom på, at der ALDRIG må komme vand i chokolade. Så bliver den ødelagt og grå.
Fjern skålen med den smeltede chokolade fra varmen.
Den resterende finthakkede chokolade hældes op i skålen med den smeltede chokolade og smelter med.
Når alt er smeltet, er chokoladen ’tempereret’ og klar til brug. Det kan være nødvendigt at opvarme chokoladen en anelse, men pas på. Bliver den for varm, skal hele herligheden tempereres på ny.
Fyld den tempererede chokolade hurtigt i alle hullerne i støbeformen.
Anvend rigeligt chokolade og bank formen let, så eventuelle luftbobler forsvinder.
Vend den fyldte form på hovedet hen over skålen med den resterende, tempererede chokolade, så hullerne bliver tømt.
Skrab al overskydende chokolade af med en palet.
Stil formen i køleskab i tre minutter, tag den ud og fyld blød nougat i alle de støbte chokoladeskaller.
Pas på ikke at fylde for meget i.
Dæk bundene ved at hælde tempereret chokolade ud over de nougatfyldte skaller.
Bank igen formen let og skrab al overskydende chokolade af med en palet.
Stil den færdige støbeform i køleskabet i 10-15 minutter.
De helt kolde nougattoppe slås forsigtigt ud af formen.
Opbevar nougattoppene tildæk-ket ved ca. 10°. Hæld evt. overflødig chokolade ud på bagepapir, hvor det størkner, og brug det en anden gang i en dessert eller lignende.
Mette Blomsterberg opskrifter:

Mette Blomsterberg CITRONSPECIER

Mette Blomsterberg CITRONTÆRTE

Mette Blomsterberg COCO-GINGERS

Se Mette Blomsterberg lave sin berømte HINDBÆRLAGKAGE

Mette Blomsterberg JULEKRANSEKAGE
Mette Blomsterberg KANELTRØFLER

Mette Blomsterberg LEMON CURD TÆRTE

Mette Blomsterberg NAPOLEONSHATTE

Mette Blomsterberg PECANTÆRTE
Mette Blomsterberg PISTACIE-KARAMELLER

Mette Blomsterberg RABARBER-CUPCAKES

Mette Blomsterberg VALNØDDE-CUPCAKES

Mette Blomsterberg VANILJEKRANSE
Mette Blomsterberg NOUGATTOPPE
Mette Blomsterberg FUDGE