(4 personer)

Tranebær-topping:
50 g smør
150 g brun farin
340 g tranebær (1 pose)
Kagedej:
150 g rørsukker
150 g smør
150 g hvedemel
1 nip salt
3 æg
1 tsk bagepulver
2 spsk mælk
Tilbehør:
cremefraiche el. vaniljeis

Tranebær-topping: Smelt smørret på en pande sammen med brun farin. Når smør og sukker er smeltet til en sirup, så tilsæt tranebærrene. Vend dem godt rundt til de er helt dækket af siruppen. Afkøl på panden mens dejen forberedes.

Kagedej: Hæld rørsukker, smør, hvedemel, salt, æg og bagepulver i en foodprocessor og bland det hele hurtigt. Tilsæt mælken igennem ’skorstenen’, mens maskinen rører, til dejen bliver tyktflydende. Måske er der behov for lidt mere mælk.
Hæld tranebærsiruppen over i bunden af en rund metalform med løs bund. Pak formens bund ind i aluminiumspapir, så det ikke lækker. Hæld dejen ud over bærrene og sæt tærteformen på en bageplade. Bag kagen ved 180° i 30 min., til kagens kant slipper, og den er fin gylden.
Læg et fad omvendt over kagen og vend det hele rundt. Løft forsigtig tærtebunden af ved hjælp af en paletkniv.
Server kagen med cremefraiche eller en god vaniljeis.

Link: For menuforslag se Julemenu -med fransk pift

Kommentar

Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk