Sådan fjerner du kaffe på dit tøj

Sådan fjerner du kaffe på dit tøj

Her er tricket, der fjerner kaffe på dit tøj. Så er blusen og den hvide skjorte så god som ny.

Onsdag, 8. november 2017 - 9:42 - af Redaktionen / Foto: Mikkel Bækgaard

Findes der noget værre, end af spilde glohed kaffe ned på sit rene tøj? Jo, værre ting findes der nok, men kaffe og tøj er sjældent en god kombination.

Specielt hvis du har spildt kaffe på din hvide skjorte, mens du sidder på arbejdspladsen, eller får kaffedråber på din bluse, mens du nyder en café latte ude i byen.

Tricket der holder fliserne fri for kalk!

Pletten er svær at fjerne med det samme, og du må derfor gå rundt med pletten det meste af dagen som en påmindelse om et klodset øjeblik.

Fjern kaffe på dit tøj

Det er selvfølgelig nemmere at fjerne pletten, når den lige har ramt trøjen. Men det er ikke altid nemt, hvis du ikke har rengøringsmidler ved hånden.

Er du i nærheden af et køkken kan du tage noget opvaskemiddel, gnide pletten i det og lade det sidde et par timer. Derefter kan du smide dit tøj i en vaskemaskine.

Hvis pletten ikke er væk efter en tur i vaskemaskinen, må du ty til glycerin. Glycerin er effektivt, da det opløser garvesyren i blandt andet rødvin, te og kaffe.

Sådan slipper du af med edderkopper!

Du fjerner pletten ved at hælde lidt glycerin på en klud eller svamp, gennemvæd pletten i glycerin og lad tøjet ligge i blød i omkring 5 timer. Alternativt natten over, hvis du sørger for, at pletten bliver ved med at være fugtig.

Smid herefter tøjet i vaskemaskinen.

Husmor-tricket

Det er altid godt at have et husmor-trick ved hånden, når ulykken her ude. Det gamle husråd går ud på, at du med varm mælk kan få et kaffeplet til at forsvinde.

Du varmer blot lidt mælk, sørg for at mælken ikke er varmere end temperaturen på vaskeanvisningen, og hælder det over pletten. Gnub pletten ind i mælken og lad tøjet ligge i blød et par timer.

Vask herefter tøjet i vaskemaskinen. Vi krydser fingre for, at pletten nu er væk!