DIY

Hurtig sommer-DIY: Farverig havestol

Lad den gamle havestol få en sprød kulør med tre komplementære farver – og når du nu er i gang, kan du også lige give havebordet en tur. Det kræver ikke meget mere end en klat maling. Se her, hvordan du gør.

Det skal du bruge:

  • Havestol
  • Sandpapir
  • Malertape
  • Udendørs oliemaling i tre farver

Sådan gør du:

Vask evt. stolen med grundrens, hvis træet er medtaget. Lad den tørre helt op. Slib let havestolens trælameller med fint sandpapir. Sæt malertape på de steder, hvor penslen kan smutte – er der metalstel som på stolen her, kan du skrabe malingen let af, når den er tør. Mal brædderne i de ønskede farver – vi har valgt tre farver og malet i en tilfældig rækkefølge. Lad malingen tørre, og slib let træet igen. Giv stolen et sidste lag maling. 

Tip: Skab en naturlig rød tråd mellem inde og ude, og brug en eller flere af de samme farver, som du i forvejen har indenfor. De fleste farvehandlere kan lave samme nuance i udendørsmaling.

Foto: Pia Winther. Havesættet er fra Ikea. Udendørs oliemaling fra Flügger i farverne Gul Okker No. 91, Bordeaux No. 29 og Cromoxyd Grøn No. 15.