
Modebilledet strutter af gravide maver
En ny tendens har ramt modebilledet, gravide maver er i spotlyset. Se hvilke maver der pryder modebilledet her.
Det helt store ’buzzword’ i år er ’diversitet’, og særligt i modebilledet har ordet taget fart. Alle former, farver og køn er velkommen hos de store modehuse – vi vil se alle slags mennesker, mennesker som står ved hvem de er.
LÆS OGSÅ: Er du klar til at dyrke efterårets store trend, neon?
Gravide indtager catwalken
Kendisser og deres gravide maver har længe prydet magasinforsiderne. Husker I højgravide Demi Moore på forsiden af Vanity Fair i 1991? Eller Claudia Schiffer på forsiden af britisk Vogue i 2010?
Den nye tendens tager skridtet videre, og viser gravid-modeller på catwalken. Under modeugen i New York var der både gravide på catwalken hos Brandon Maxwell og hos Rihannas Savage x Fenty. Modellen Slick Woods havde veer og fødte hendes første barn bare 14 timer efter hun havde vist sin højgravide mave til ære for Rihannas Savage x Fenty gæster. Det er da sejt.
Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER
Danske firstmovers
Men faktisk så vi allerede tendensen herhjemme, hos danske designere tilbage i 2016.
Allerede sidste sommer havde den danske designduo Saks Potts gravide Emma Leth på catwalken. Succesen gentog de til showet i august, hvor Julie Fagerholts datter Amalie Reedtz Thott viste hendes struttende gravide mave frem.
Se nogle af de seje gravide maver i galleriet her
Gravide i modebilledet


Emma Leth viste sin voksende mave frem under modeugen i København sidste sommer hos danske Saks Potts.


Igen i år var der en gravid mave at spotte hos Saks Potts. Modellen Amalie Reedtz Thot, som er Julie Fagerholts datter, viste sin gravide mave frem under modeugen i København i sommers.


Under seneste modeuge i New York, var den gravide Victoria Secret model, Lily Aldridge, at spotte hos Brandon Maxwell.


Under modeugen i København i sommers var danske Christine Sofie Johansen at spotte med fin topmave på podiet hos bæredygtige Blanche.


Senest var det modellen Slick Woods' mave der stod frem. Under modeugen i New York gik Slick Woods for Rihannas brand Savage x Fenty. Woods havde veer under showet og fødte bare 14 timer efter.


Britiske Ashleigh Good var 7 måneder henne, da hun lukkede Chanel Haute Couture showet i 2017 med Karl Lagerfeld under armen.


Den ikoniske forside med højgravide Demi Moore på forsiden af Vanity Fair i 1991.


Jourdan Dunn bar et speciallavet 'skjold' foran sin 8 måneders gravide mave tilbage i 2010 for modehuset Jean Paul Gaultier.


Men ikke kun voksende maver rammer catwalken. Børn har længe været at spotte hos de store modehuse. Her hos Dolce and Gabbana i 2015.


Under den seneste modeuge i New York beviste Ralph Lauren med sin 50 års jubilæums kollektion at diversitet for alvor rykker ind. Unge som gamle, i alle farver og alle køn var en del af showet.
LÆS OGSÅ: 3 tendenser fra modeugen SS19, som du allerede nu kan glæde dig til