
Entré med nordisk design
Giv din entré en makeover med nordisk design. Her får du tips til indretning af din entré med nordisk interiør fra nutidens designere.
Entréen er det rum, der sætter rammen for resten af dit hjem. Det er her, du byder dine gæster velkommen, og det sted, du præsenterer stilen og stemningen i din bolig. Med andre ord er det her,
dine gæster får et indblik i din personlige boligindretning.
Se også: Indret din entré med disse knager
Der er masser af bud på indretning af entréen at hente blandt nordiske designere, som i de senere år er vundet frem på den internationale designscene. Og har du en forkærlighed til 50'ernes boligindretning, kan du for alvor gå på jagt i nordisk design, der for tiden emmer af historik, kvalitet og naturmaterialer.
Nyt i entréen: Luksus vs. budget.
Det er nemlig arven fra 40'erne og 50'erne, der afspejler sig i moderne, nordisk design og reflekteres i såvel møbler som tekstiler og belysning. Vil du følge boligtrenden til efteråret, skal du krydre 50'ernes retrostil med funktionelle hverdagsting, geometriske figurer, nordisk natur og sætte dit eget personlige præg på hjemmet gennem kunst og boligtilbehør, når du kaster dig i krig med din boligindretning.
Find inspiration til din entré her: 20 entréer.
Vil du følge nordisk design 2013, skal du gå efter:
• Materialer i kobber, messing, kork og papir.
• Møbler i træ med lang holdbarhed.
• En stilren og minimalistisk indretning.
• Lamper, der giver lys, men som samtidig tilføjer stil til hjemmet.
• Tapeter, accessories og tekstiler i kølige, grålige nuancer, men gerne kombineret med en dominerende frisk farve.
Læs også: Trend: Få kobber ind i hverdagen.
Vi har samlet en række bud på, hvordan du kan gøre brug af nordisk design, når du skal indrette entréen. Lad dig inspirere i galleriet herunder:
Entré med nordisk design


Pendel fra &tradition
Smuk pendel, der kan lyse op i et hjørne i entréen. Pris 1.895 kr. Køb den her!


Entré-bænk
Elsker du hyggen omkring et bål, så får denne skønne entrébænk dig til at mindes de lune sommeraftener. Bænken er fra Swedese og koster 6.457 kroner. Køb den her!


Pude med kobbermønster
Trendy grå pude med kobbermønster, der pynter på din entré-bænk.


Skrivebord i entréen
Udnyt pladsen i hjemmet optimalt ved at flytte skrivebordet ud i entréen. Rummet under bordpladen gør det nemt at skjule kontorartiklerne. Skrivebord fra Bolia i forskellige træsorter. Pris 5.999 kroner. Køb det her!


Smuk vægpynt
Lad for alvor den nordiske stil komme til syne i entréen med dette smukke gevir fra Broste Copenhagen. Pris 399 kr.


Design-knager
Normann copenhagen har designet disse smukke knager, der både kan være funktionelle og dekorative i din entré. Pris 150 kr. Køb dem her.




Skønne knager
Disse fine strandfund er omdannet til skønne naturlige knager. Du køber en knage i drivtømmer ad gangen. Pris 235 kr. Køb dem her.


Skrivebord fra Gubi
Lækkert og smukt skrivebord fra Gubi, der kombinerer funktionalitet med det æstetiske look i din entré. Pris 2.711 kr. Køb det her.


Knager i flere størrelser
De skønne Dots fra Muuto er perfekte til at hænge overtøj, tasker og halstørklæder på. Fås i flere farver og forskellige størrelser.


Mom’s Hotel
Byd dine gæster velkommen med dette smukke metalskilt med teksten Mom’s Hotel.


Skoskab i træ
Du kan nemt gemme skoene væk i dette smukke, lakeret skoskab i koksgrå fra BoConcept. Pris 3.895 kr. Køb det her.


Opbevaringsbokse fra Paustian
Oval Box er håndlavede æsker fra Paustian. Boksene er fine til opbevaring i entréen og smukke at kigge på.


Stumtjener
Stumtjener i lys ask fra Stilleben. Nem at hænge mange jakker på, men står også smukt i entréen uden overtøj.


Dagens post
Saml dagens post, aviser og magasiner i denne smukke magasinholder fra Ferm Living.