
Galleri: 15 tips til skråvægge
Gør op med din boligs evige problemzone med inspiration fra vores galleri af smukke skråvægge og tips til, hvordan du indretter med skråvægge.
Dengang du faldt for dit hus, din lejlighed eller dit værelse var det sikkert i høj grad på grund af de charmerende skråvægge, men før eller siden vil du udvikle nogle meget blandede følelser for dine skråvægge. Måske har du hamret hovedet op i dem en gang for meget, eller også har du desperat brug for plads og kigger opgivende på al den opbevaringsplads, som dine skråvægge stjæler.
Udfordringerne ved skråvægge
I hverdagen er det unægteligt irriterende, at du hverken kan hænge billeder eller hylder op, men du skal prøve at finde tilbage til det, du engang faldt for ved dine skråvægge. Tænk på dem som en udfordring for din kreativitet og en stemningsskaber i rummet. Med det udgangspunkt kan du åbne op for nye ideer og slippe af med tanken om skråvægge som problemzoner.
Se også vores galleri med loftsrum med skråvægge her!
5 hurtige tips til skråvægge
- Mal et kunstværk direkte på dine skråvægge.
- Skru kroge ind og hæng planter op.
- Sæt plakater op med masking tape. (Køb det her!)
- Vælg noget flot tapet, som du kan tapetsere væggen med.
- Find nogle smukke vintage væglamper, og sæt spot på dine skråvægge
Få flere tips til boligen med Mad og Bolig
I vores galleri har vi samlet en bunke hjem med skråvægge, og når du er igennem de mange smukke bud på løsninger, vil du sikkert elske dine skråvægge igen.
Tips til skråvægge


Tip!
Sæt en lænestol under skråvæggen, og gør det til hyggekrogen i børneværelset.
Claudi+Capion


Tip!
Forøg effekten af skråvæggen ved at male den i en farve, der står i skærende kontrast til den væg, den støder op til.
Iben Ahlberg


Tip!
Sæt dine planter under din skråvæg.
Lene Karin Kristiansen


Tip!
To skråvægge kan virke klaustrofobisk. Prøv derfor at stille møbler centralt i rummet, så der er luft til begge sider.
Sofie Helsted og Mille Fly


Tip!
Har du en skråvæg i soveværelset, er det den bedste pladsudnyttelse at sætte sengen under den.
Lene Karin Kristiansen


Tip!
Skråvægge i køkkenet betyder mindre skabsplads, men lav ekstra dybe underskabe, så du vinder lidt af pladsen tilbage.
Iben & Niels Ahlberg


Tip!
Levende eller elektrisk lys i skråvæggens hjørner forhindrer, at du mister endnu mere af rummet til mørket.
Martin Sølyst


Tip!
Gør skråvæggen til boligens hyggehjørne, hvor der er plads til brætspil og lange snakke.
Lene Karin Kristiansen


Tip!
Nøgne skråvægge betyder, at du kan fylde de øvrige vægge med en masse kunst, opbevaring og loppefund.
Hanna Björkstedt


Tip!
Tørrestativ, opbevaringsbokse eller hylder er gode at placere ved skråvægge, så de ikke stjæler plads fra de øvrige vægge.
Martin Sølyst


Tip!
I badeværelset passer badekarret rigtig fint under skråvæggen, fordi det skaber en hyggekrog, der indbyder til afslapning.
Lars Kaslov


Tip
Når du sidder ned, har du ikke brug for så meget loftshøjde, så sæt sofaen eller lænestolen under den skrå væg.
Torben Djenner


Tip!
Puslebordet står rigtig fint under en skråvæg, fordi det skaber en lille puslehule.
Claudi+Capion


Tip!
Hvis du har råd til specialbyggede skabe, er det en meget smuk løsning.
Lars Kaslov


Tip!
Hvis du har plads til det, kan du også bare lade en flot, nøgen skråvæg komme til sin ret.
Martin Sølyst