
Indret det perfekte deleværelse til børnene
Har du nok børn men ikke nok plads? Så er løsningen at lave det lækreste deleværelse til dine børn, og vi har samlet 15 inspirerende deleværelser lige her.
I takt med at flere børnefamilier bliver boende i storbyerne, bliver vi også mere kreative med vores hjem.
For eksempel var køkkenet og spisestuen engang to adskilte rum, men i dag har de fleste moderne hjem et køkkenalrum, hvor forældre kan lave mad, mens ungerne laver lektier. Vi vil nemlig gerne have kvalitetstid sammen, plads til udfoldelse og storbyens bekvemmelighed lige udenfor hoveddøren. Det betyder også, at mange børn skal dele værelse med deres søskende.
SE OGSÅ: 25 fantasifulde børneværelser!
Fordele ved et deleværelse
Som forældre kan man godt føle sig skyldig, hvis man ikke kan tilbyde sit barn et eget værelse. Især hvis man selv er opvokset i et hus med mere end nok plads. Men det er der faktisk ingen grund til. Med lidt kreativ input, kan man give sine børn det bedste fra begge verdner; Et personligt og privat børneværelse og mulighed for at knytte et stærkt bånd til deres bror eller søster. Derudover lærer de også en masse sociale færdigheder - som kommunikation, respekt og konflikthåndtering - ved at deles om et værelse. Men man skal naturligvis have ungerne med på ideen!
Sådan får du dine børn til at elske deres deleværelse
Som med alt andet man skal overtale børn til, så er det altid godt at involvere dem. Det kan du gøre på mange forskellige måder afhængigt af deres alder. Små børn kan være med til at vælge plakater og farver, mens teenagere kan være del af hele processen. Det er også vigtigt, at du gennemtænker dine børns forskellige behov. Vågner det ene barn før det andet, spiller det ene barn ofte computer eller har et af dem mange legeaftaler, så skal værelset opfylde de behov.
15 inspirerende deleværelser
For at du kan få en fornemmelse for, hvor mange muligheder der er, har vi samlet 15 deleværelser, som vil vække begejstring. Gå på opdagelse og find lige præcis dét, der vil få dine børn til at elske idéen om at dele et værelse.
SE OGSÅ: Den perfekte køjeseng til et deleværelse
#15: To børn på næsten samme alder
Hvis begge børn er næsten samme alder, kan looket sagtens være ens, men det gælder om at give dem mulighed for fx at have hver deres legetøj. Her er det løst med opbevaringskasser under sengen.
Du kan ændre dit valg her
#14: En baby og en 3-6-årig
Her vil døgnrytmen altid være den største udfordring, men med klare rutiner kan det sagtens lade sig gøre.
Du kan ændre dit valg her
#13: Tvillinger
To indbyggede senge giver privatliv og sikrer, at begge børn har et sted at trække sig tilbage, hvis de har brug for ro.
Du kan ændre dit valg her
#12: Deleværelse til tre
Her er det lykkes at give alle tre børn et eget område, men samtidig at opfordre til fælles leg.
Du kan ændre dit valg her
#11: Dukke, lillesøster og storesøster
En lille hule giver mulighed for at gemme sig eller signalere, at man gerne vil have alenetid selvom, man deler værelse.
Du kan ændre dit valg her
#10: Deleværelse til to store drenge
Denne specialbyggede seng fungerer både som køjeseng og som skillevæg og er en genial måde at opdele et værelse.
Du kan ændre dit valg her
#09: Plads til fire eller til leg
Her giver to indbyggede køjesenge plads til hele fire børn - eller til at to børn kan have hele to etager at boltre sig på.
Du kan ændre dit valg her
#08: Gavl mod gavl
Ved at placere to senge med høj gavl mod hinanden skaber du en lille skillevæg i rummet, som giver børnene mere privatliv.
Du kan ændre dit valg her
#07: Neutrale farver
Hold børneværelset i neutrale farver for at skabe sammenhæng mellem begge børns områder.
Du kan ændre dit valg her
#06: Kreativ køjeseng
Denne kreative køjeseng er virkelig et bevis på, at et deleværelse ikke behøver være et kompromis.
Du kan ændre dit valg her
#05: Hjemmelavet skillevæg
Ved at bygge en skillevæg i et børneværelse, kan man nemt give et deleværelse mere privatliv.
Du kan ændre dit valg her
#04: Hems til den store
Ved at bygge en hems i dette lille børneværelse har det ældste barn fået et slags værelse væk fra lillesøster eller -bror.
Du kan ændre dit valg her
#03: Alkove til ungerne
I dette luksusdeleværelse har hvert barn fået sin helt egen alkove med opbevaring og fine detaljer.
Du kan ændre dit valg her
#02: Et gardin som rumdeler
Her skaber et simpelt gardin en illusion om to værelser i et.
Du kan ændre dit valg her
#01: Den avancerede version
Her er gardiner også med til at adskille rummet, men på en mere sofistikeret måde.
Du kan ændre dit valg her
Find mere inspiration til børneværelset herunder:
Børneværelser


1. Fine plakater
Billeder og plakater er en rigtig god måde at skabe stemning i børneværelset. Vælg motiver af ting, som siger din søn eller datter noget.
Fotograf: Tia borgsmidt


2. Hyggelig læsekrog
Lav en hyggelig læsekrog på børneværelset med den helt særlige biblioteksstemning ved at hænge hylder op til bøgerne.
Fotograf: Tia borgsmidt


3. Smart køjeseng
En køjeseng er smart, fordi der kan laves en skøn hyggehule eller et lille puderum under den.
Fotograf: Jan Ove Kristensen


4. Minibord og -stol
En stol og et bord i passende højde vil få din søn eller datter til at føle sig endnu mere hjemme. Find fx fine møbler til børneværelset HER!
Fotograf: Jan Ove Kristensen


5. Eget hjørne
Hvis der er mulighed for det, så vil dit barn elske en lille plads ved vinduet, hvor han eller hun kan se verden udenfor.
Fotograf: Jesper Ray Manley


6. Gymnastikredskaber
Det er sundt for børn at bruge deres krop, og hvis pladsen er til det, vil ethvert barn elske et værelse med en klatrevæg, gymnastikringe i loftet, en gynge eller andet.
Fotograf: Jan Ove Kristensen


7. Fin natlampe
En natlampe er god til børn, der er bange for mørket, til at læse godnathistorie og til dig, der skal ind med sutten i tusmørket. Find denne og andre børnelamper HER!
Fotograf: Jan Ove Kristensen


8. Friske farver
Friske farver højner humøret og fantasifuldt tapet skaber en lille kreativ hule. Find fx smukke tapeter HER!
Fotograf: Lene Karin Kristiansen


9. Nytænk farverne
Drengeværelser behøver ikke være blå, og pigeværelser behøver ikke være lyserøde. Vælg nogle farver, som passer sammen, og som du kan lide.
Fotograf: Mikkel Adsbøl


10. Eventyrlig sengehimmel
En sengehimmel er en skøn måde at få en smule eventyr ind i et børneværelse. Du kan fx finde en HER!
Fotograf: Birgitta Wolfgang Drejer


11. Sarte pastelfarver
Pastelfarver er hotte, og det er en god måde at få farve ind på børneværelset uden at "larme" alt for meget.
Fotograf: Birgitta Wolfgang Drejer


12. Finurlig tapet
Tapet er en smuk måde at give et børneværelse personlighed og karakter. Find fx smukke tapeter HER!
Fotograf: Birgitta Wolfgang Drejer


13. Fri leg på væggen
Du kan også give din teenager frie tøjler til at udsmykke sit værelse - resultatet kan variere!
Fotograf: Birgitta Wolfgang Drejer


14. Praktiske farver
Vil du have farver ind i børneværelset uden at male, så er et farverigt sengetæppe og puder løsningen.
Fotograf: Birgitta Wolfgang Drejer


15. Deleværelse
Hvis dine børn deler værelse, så vælg en fælles vægfarve og prøv så at give hver værelseshalvdel et personligt look.
Fotograf: Birgitta Wolfgang Drejer


16. Fine flag og vimpler ...
Flag er en skøn måde at skabe feststemning på børneværelset. Find dem fx HER!
Fotograf: Tia Borgsmidt


17. Masser af puder
Siddepuder, puffer og madrasser er gode i børneværelset, fordi de kan bruges på mange forskellige måder.
Fotograf: Mette Wotkjær


18. Pynt med legetøj
Brug dit barns pæne legetøj til at pynte i værelset, og gem resten væk.
Fotograf: Louise Scheutz-Klixbüll


19: Spraglet sengerand
En sengerand er både smuk og praktisk i barnesengen, og der er efterhånden kommet mange flotte modeller. Se nogle af dem HER!
Fotograf: Tia Borgsmidt


20. En lille smule genbrug
Arvestykker, loppefund og genbrug tilføjer rigtig meget karakter til et børneværelse fyldt med spritnye ting.
Fotograf: Christina Kayser Onsgaard


21. Mal dine loppefund
Hvis du finder en fin seng eller et flot skab, så giv det et nyt lag maling, så det passer ind i resten af børneværelset.
Fotograf: Christina Kayser Onsgaard


22. Fjollede lamper
Skøre, sjove og fjollede lamper er en herlig måde at give et neutralt værelse et børnevenligt look. Find fx fine børnelamper HER!
Fotograf: Lisbett Wedendahl


23. Sig det med bogstaver
Skriv dit barns navn med kridt, navnevimpel, træbogstaver eller noget helt fjerde for at gøre værelset ekstra personligt.
Fotograf: Birgitta Wolfgang Drejer


24. Brug loftet
Hæng fine ting op i loftet, som din søn eller datter kan kigge på inden sengetid, eller mens han eller hun tumler rundt.
Fotograf: Lars Ranek


25. Ét dyr
Ethvert barneværelse skal have mindst et dyr, som barnet kan lege med. Her er det et gyngefår - Du kan finde det HER!
Fotograf: Frederikke Heiberg