
Mette Helena: Disse 7 køkkentendenser ser jeg alle vegne lige nu
Går du og drømmer om et nyt køkken, så kan du med fordel tænke tidens tendenser ind. Den gode nyhed er, at flere af dem ikke ændrer sig lige foreløbig – tværtimod er der et stort fokus på køkkener, der kan holde i mange år.

Skal du have nyt køkken, drømmer du om små, løbende udskiftninger, eller er du bare på jagt efter den lille detalje, der gør hele forskellen? Så skal du læse med her, hvor boligstylist Mette Helena fortæller, hvad der trender inden for køkkenet netop nu.
Her fremhæver hun syv store køkkentendenser.
1. Varmere end hvid
Der er mange af os, der tænker langsigtet, når vi investerer i et køkken, og derfor er det et sikkert – og bæredygtigt – valg at holde fast i det lyse, klassiske køkken. Men der er nu alligevel sket noget med farverne:
– Det hvide køkken er blevet varmere. Vi vil stadig gerne have det lyse og klassiske udtryk, men det skal være på en blødere og venligere måde. Hvis man tør at gøre sit køkken lidt varmere med for eksempel en beige, så får det noget kant på en meget underspillet måde, der gør det mere elegant.
Du kan ændre dit valg her
2. Det personlige
– Det personlige køkken vinder i høj grad frem, og det handler i virkeligheden om, at alt kan lade sig gøre. Der er ikke noget, der er rigtigt og forkert, og vi kan mikse og matche, som vi har lyst. Det kan for eksempel betyde, at du har en anden farve på din køkkenø end på dine højskabe, og at du kombinerer de rene overflader med noget varmere træ. På den måde er der jo ingen begrænsninger for, hvilket udtryk ens helt eget personlige køkken skal have.
JKE har udviklet unikke signaturprodukter, som kan tilsættes ethvert køkken efter behov og smag, så man på den måde bevæger sig væk fra det enkle standardkøkken.
3. Træ i køkkenet
– En meget fremtrædende tendens er, at køkkenet skal smelte sammen med resten af boligen, og her kan valget af træsorter være med til at gøre det til en mere integreret del af hjemmet frem for et rum for sig. Træet giver desuden køkkenet en helt naturlig varme og charme, der indbyder til samvær og hygge.
Egetræ er en af de træsorter, der er populære i køkkenet. Det kan både være i natur eg, varm eg, røget eg og sort æg.
De fingertappede skuffer er et personligt hit hos Mette Helena. Disse i varm eg er fra JKE’s Nordic Nature-køkken.
4. Hyggeelementet
– I Danmark har vi en stærk designtradition for håndværk og for klassisk, stilrent design – men vi har også en tradition for hygge. Vi vil have køkkener, der er funktionelle og smukke, men vi vil også gerne skabe et rum for samvær og familieliv. Det kan du for eksempel gøre ved at skabe et køkkenalrum eller have en køkkenø, men du kan også gøre det ved at bringe træet og varmen ind.
5. Bæredygtige materialer
– Bæredygtighed er blevet en helt naturlig del af den måde, vi designer og indretter os på. Det er det også inden for køkkener. Det handler både om de måder, som køkkenerne bliver produceret på, men også om de materialer, man vælger. For eksempel er linoleum et enormt bæredygtigt materiale, som virkelig har vundet frem. Og så har vi også fået større fokus på at vælge køkkener af høj kvalitet med en lang levetid.
JKE har et stort fokus på bæredygtighed. Blandt andet har de en CO₂-neutral produktion i Nordjylland, de bruger certificeret træ som primært materiale, og så anvender de en miljøvenlig lak. Desuden er det gode håndværk centralt, og levetiden for et JKE-køkken er typisk 15-20 år.
JKE introducerer løbende nye, bæredygtige materialer som for eksempel linoleum. Det er både bæredygtigt og holdbart. Samtidig er det med til at skabe en god akustik, og så har det en lækker, fløjlsmat overflade.
6. Åbne hylder
– Vitrineskabet og de åbne hylder er i den grad kommet tilbage. Vi vil gerne udstille de ting, som betyder noget for os, og som netop er med til at understrege vores personlige stil. De åbne hylder kan give os nem adgang til det service, vi er allermest glade for, og som man gerne vil have til at pynte. Men vitrineskabet har også den praktiske funktion, at det holder støv ude, mens vi stadig kan se vores yndlingsservice eller fine nips. Vi kommer til at se mange flere vitrineskabe igen i vores køkkener.
7. Flere siddepladser
– Traditionelt var køkkenet jo noget, der lå allerlængst gemt væk i boligen, men i dag er det et rum, hvor vi nyder tiden sammen med vores gæster, mens vi laver mad, og hvor vi er sammen med børnene, mens de laver lektier. Derfor er det meget populært at indtænke siddepladser – det kan være stole ved køkkenøen eller en bænk, der smelter naturligt ind sammen med køkkenmodulerne.
I dette køkken fra JKE bliver siddepladserne en integreret del af køkkenmodulerne. Sammen med Nordic Craft-køkkenøen byder de op til hygge.
OM JKE KØKKENER
JKE startede som snedkervirksomhed, og vægten på det gode håndværk, dansk kvalitet og de bedste materialer fortsætter stadig den dag i dag. JKE skaber køkkener i den nordiske designtradition med plads til både stilrent design og rum til liv. De har et stort udvalg af både køkkener, materialer og farver, så du kan få et køkken, der passer helt perfekt til lige præcis dig. Desuden har de et stort fokus på bæredygtighed og kan blandt andet prale af en CO₂-neutral produktion på deres fabrik i Nordjylland. Se mere her.