Annonce
Køkken

Sådan ved du, at din hvidevare er bæredygtig

Vidste du, at du ikke alene på baggrund af energimærkningen kan aflæse, om en hvidevare er bæredygtig? Her er tre ting, du bør have for øje, hvis du vil sikre dig, at din nye opvaskemaskine eller ovn er så god for miljøet som muligt.

Det er ikke ligegyldigt, hvilken hvidevare du vælger - hverken for din pengepung eller for miljøet. Skal du købe ny vaskemaskine, ovn eller opvaskemaskine, så ved du helt sikkert, at du skal kigge efter energimærkningen for at træffe et bæredygtigt valg. Men energimærkningen alene er faktisk ikke nok – tværtimod er der to andre ting, du også bør have for øje. 

Her kan du blive klogere på tre ting, der ifølge Miele er værd at holde øje med, hvis dit køkken eller bryggers skal være mere bæredygtigt.

Tre ting, der er med til at gøre din hvidevare mere bæredygtig:

1. Produktionen

Inden din nye hvidevare kan brillere med sin effektivitet, skal den produceres – og her spiller effektiviteten også en stor rolle. En energi- og ressourcebesparende produktion er nemlig vigtig, for at en hvidevare er bæredygtig. Tænk bare over, hvor mange hvidevarer du har i dit eget hjem – og på, hvor mange der hele tiden skal produceres? Vil du sikre dig, at din hvidevare er blevet til under bæredygtige forhold, bør du derfor læse op på virksomhedens CO2-udledning, energiforbrug og brug af materialer – det kan for eksempel være, at materialerne kan genbruges. Det kan du ofte læse om på virksomhedens hjemmeside. Miele udgiver f.eks. hvert andet år en meget omfattende sustainability report

2. Effektiviteten

Det er her, energimærkningen kommer i spil. En bæredygtig maskine skal selvfølgelig være bæredygtig i brug. Derfor er det vigtigt, at du sikrer dig, at din nye hvidevare er så energieffektiv som muligt. Heldigvis er energimærkningen lovpligtig på en lang række hvidevarer i hele EU, og derfor kan du let aflæse, hvor energivenligt et produkt er – energimærkningen er nemlig et udtryk for, hvor energieffektivt et produkt er sammenlignet med andre produkter af samme type. Jo tættere du er på det grønne A, jo bedre!

3. Levetiden

Sidst, men ikke mindst, er holdbarheden vigtig. Faktisk har lang holdbarhed vist sig at være det væsentligste parameter, når du skal vurdere en vaskemaskine eller tørretumblers klima- og miljøbelastning. Det fastslår en ny dansk undersøgelse fra Aalborg Universitet. Forestil dig bare, at du, i stedet for at bruge mange vaske- eller opvaskemaskiner gennem årene, kun bruger én? En enkelt maskine, der måske ovenikøbet bruger mindre vand, mindre energi og mindre sæbe. Har du sådan en, forbruger du mindre og passer samtidig på både din økonomi og på miljøet.

Længe leve lang levetid!

Netop den lange holdbarhed har været Mieles altoverskyggende fokus lige siden virksomhedens grundlæggelse i 1899: At skabe solide, holdbare produkter med ekstraordinær lang levetid. Og det, må man sige, er lykkedes – faktisk tester Mieles produkter til hele 20 års holdbarhed.

En så lang levetid kræver produkter og materialer af høj kvalitet, og så kræver det selvfølgelig tests i massevis. Hos Miele tester de produkterne i helt op til 10.000 timer, så de er sikret, at maskinerne ikke bare kan yde godt, men også længe.

Du kan læse meget mere om, hvordan og hvor meget Miele tester de forskellige produkter her

Næste gang du skal anskaffe dig en ny vaskemaskine, tørretumbler, ovn eller opvaskemaskine, bør du altså ikke kun kigge på energimærkningen. I stedet bør du i særlig grad undersøge maskinens levetid, som har vist sig at være det vigtigste parameter, når du skal vælge bæredygtige hvidevarer.

Immer Besser

Mieles produkter tester til 20 års levetid, og det skyldes flere ting: For det første er banebrydende innovation i sig selv ikke nok, men grundkvaliteten i et produkt skal også være i top. Materialerne skal være fra øverste hylde. Det er derfor, Miele producerer sine egne dele og blandt andet også selv støber de tunge lejekryds til vaskemaskinerne på eget jernstøberi. Miele laver endda selv mange af maskinerne, der laver maskinerne, fordi det ligger så meget i virksomhedens DNA at stræbe efter det perfekte. Det er blandt andet det, Mieles mere end 120 år gamle motto "Immer Besser” dækker over. Se nærmere på Mieles produkter her.