Soveværelse

Guide til et rustikt sengebord

Opgrader udtrykket i soveværelset med et rustikt look. Her guider vi til, hvordan du laver dit eget rustikke sengebord.

Kreative løsninger kan opgradere looket i din bolig, og det kan både være nemt og hurtigt at lave små forandringer i hjemmet. Trænger soveværelset til lidt forandring, kan et nyt sengebord være løsningen. Styl efterfølgende sengebordet, så det i stil og udtryk matcher resten af rummet.
 

Vil du have et nyt sengebord, kan du:

  • Lave dit eget svævende sengebord på blot 1,5 time – følg guiden i galleriet nederst på siden.
  • Opgradere et gammelt sengebord ved at slibe det ned og lade det stå råt og ubehandlet eller genmal det.
  • Bruge runde sofaborde eller sideborde, som ser smukt ud i soveværelset.

Læs også: 5 tips til rent sengetøj

Et svævende sengebord:

Materialeliste 
  • 1 gammelt træbræt, ca. 60 x 25 x 2 cm 
  • 6 meter reb med en tykkelse på ca. 2 cm 
  • 2 kroge til at hænge i loftet med tilhørende 8 mm rawplugs (fås i byggemarkeder) 
  • Et forstnerbor på 20 mm og et betonbor 8 mm
  • En tegnetrekant, et målebånd og en blyant 
  • Multisav
  • Kombimaskine
  • Borehammer
  • Multislibemaskine
 
 
Det svævende sengebord giver soveværelset et moderne og rustikt look. Lav det af reb og bræt, og lad en frisk buket blomster, en lampe eller dekorative table books dekorere på sengebordet.
 
 
Følg guiden til sengebordet herunder:

Guide til et rustikt sengebord