Soveværelse

Så ofte skal du skifte dit sengetøj

Hvor ofte er det nu, at du skal vaske dit sengetøj - og på hvor mange grader? Læs eksperternes anbefaling til vask af sengetøj her!

Vores sengetøj tager i løbet af en nat imod en hel masse sved, døde hudceller, hår og nullermænd. Derfor er det vigtigt, at du vasker det regelmæssigt, så sengen ikke forvandler sig til en bakteriebombe.

Men hvor ofte er det lige, at sengetøjet skal have en tur i vaskemaskinen? Vi giver dig svaret! 

Hvor ofte skal jeg skifte sengetøj?

Ifølge Sundhedsstyrelsen skal du vaske dit sengetøj mindst hver anden uge - eller efter behov. Men selvom du ikke kan se dem med det blotte øje, finder masser af bakterier vej til dit dit sengetøj langt før. Allerede efter en uge er mængden af støvmider og snavs nemlig forøget betragteligt. Det spiller f.eks. ind, hvor meget du sveder, når du sover, og om du tager bad umiddelbart inden sengetid.

Selvom Sundhedsstyrelsen mener, at du kan nøjes med at skifte sengetøj hver anden uger, mener andre eksperter, at lagen og linned skal have en tur i vaskemaskinen helt ned til en gang ugentligt. Uanset er eksperter verden over dog enige om, at sengetøjet som minimum skal skiftes hver 14. dag. 

Har du været syg, er det dog vigtigt, at du vasker sengetøjet, så snart du er på toppen igen.

Vask af sengetøj: Hvor mange grader skal sengetøj vaskes ved? 

De officielle anbefalinger lyder på, at du vasker dit sengetøj ved minimum 55 grader - og meget gerne omkring de 60. Så sikrer du nemlig, at de små husstøvmider dør. Husk også altid at vaske nyt sengetøj, inden du tager det i brug.

Hvor ofte skal puder og dyne vaskes?

Det er forskelligt, hvor meget vi mennesker sveder i løbet af et døgn, og nogle mennesker har en tendens til at svede meget, når de sover.

I løbet af en nat mister du cirka 200 mililiter væske, som ender i puden, dynen og madrassen. Det bliver til en stor mængde bakterier i løbet af tiden, som har godt af at blive fjernet.

Puden og dynen skal du vaske omkring hver anden eller tredje måned for at få et rent og sundt soveværelse. Madrassen skal rengøres fire gange om året ved at støvsuge alle døde hudceller og nullermænd op.

Sådan fjerner du hustøvmider

Husstøvmider lever bedst i et miljø med høj luftfugtighed, hvilket betyder, at de har gode vilkår i soveværelset. I sengen findes der masser af hudskæl og hår, som husstøvmiderne lever af. Vi efterlader nemlig i gennemsnit 1,5 gram døde hudceller per nat - det er nok mad til 1 mllion husstøvmider. 

Du kan desværre ikke udrydde hustøvmiderne helt, men du kan forringe deres levevilkår. Ifølge Asta-Allergi Danmark bliver de uønskede mider slået ihjel ved temperaturer over 55 grader, så når du vasker dit sengetøj, får du bugt med langt de fleste.

3 gode råd til at fjerne støvmider:

  • Vask dine dyner og puder ved 60 grader minimum 4 gange om året - og tør dem i tørretumbler.
  • Vask sengetøj ved 60 grader.
  • Luft ud med gennemtræk tre gange dagligt i 5-10 minutter.

Læs mere om: