Annonce
Soveværelse

Sådan vælger du den rigtige dyne og pude

En god nats søvn er vigtig for vores sundhed og velvære, og med det rette valg af dyne og pude er du godt på vej til drømmeland.

Vi sover en tredjedel af vores liv. Det lyder af meget, og det er det egentlig også – men søvnen er ekstremt vigtig for vores sundhed og velvære. Ikke bare har du langt mere energi og overskud efter en god nats søvn, men søvnen påvirker også din koncentrationsevne og ydeevne. For lidt søvn kan tilmed gå ud over din indlæring og hukommelse, da det er under søvnen, at hjernen lagrer det, vi har oplevet og lært gennem dagen. Og så giver en god nats søvn dig et bedre immunforsvar og et lavere stressniveau.

Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvordan du sover. Vi bør jagte kvalitetssøvnen, så vores krop og sind er bedst muligt rustet til at komme godt igennem dagen – og livet. Og hvor godt du sover, hænger i høj grad sammen med den pude og den dyne, du sover med.

Sådan vælger du den rigtige dyne

Det kan være svært at vide, hvad man skal lede efter, når man skal vælge den rette dyne. Ringsted Dun har nogle generelle anbefalinger, du kan læne dig op ad, næste gang du skal købe ny dyne:

  • Kropstemperaturen. Selvom det er en god idé både at have en sommerdyne og en vinterdyne, så er det ikke kun sæsonen, der afgør, hvor varm din dyne skal være. Det afhænger nemlig også i høj grad af din kropstemperatur – fryser du ofte om natten, eller vågner du altid op og har det varmt? Din kropstemperatur bør afgøre, om du skal have en sval, lun eller varm dyne - eller noget derimellem.
  • Bæreevnen. Når du skal købe en ny dyne, bør du også undersøge bæreevnen. Bæreevnen er et udtryk for dynens isoleringsevne og dermed dens kvalitet - jo højere bæreevne, jo bedre. Dun fra edderfugle har som hovedregel den bedste isoleringsevne, dernæst fra gæs og til sidst dun fra ænder. 
  • Størrelsen. Din dyne skal gerne være 30 cm længere end dig - vi skal jo helst sikre, at den kan foldes godt rundt om de kolde tæer. Og skal du have en dobbeltdyne, så vælg en, der er mindst lige så bred som sengen.

Sådan vælger du den rigtige pude

Hvad der føles som en god pude er meget individuelt. Hvor nogle foretrækker dem store og støttende, finder andre mest komfort i de lave og lette. Det er vigtigt at mærke efter, hvad der føles rigtigt for dig, så du får den absolut bedste nattesøvn. Alligvel er her nogle generelle anbefalinger, du kan tage med dig:

  • Lav pude. Hvis du primært sover på maven eller ryggen, bør du anskaffe dig en lav pude.
  • Mellem pude. Sover du mest på ryggen og siden er en pude i mellemstørrelse måske lige noget for dig.
  • Høj pude. Sover du helst på siden, finder du nok mest komfort i en høj pude.

Sov sødt – med kvalitetsprodukter

Med puderne og dynerne fra Ringsted Dun er du sikret en god kvalitet – og forhåbentlig en god nattesøvn. Alle deres produkter er produceret i Danmark, hvilket er med til at sikre dig de bedste dun. Derudover er produkterne både fri for husstøvmider og unødig kemi, og så er de fremstillet i overensstemmelse med de strengeste vaskekrav i Europa. Se mere her.