
25 hvide stuer, du vil elske
Vi har samlet 25 hvide stuer, som du helt sikkert kan blive inspireret af. Gå på opdagelse i vores galleri og få inspiration til, hvordan du indretter dig minimalisktisk og lyst!
Stuen er et af de vigtigste rum i hjemmet. Det er det sted, hvor du opholder dig allermest, og det er her du for det meste slapper af. Enten når du slår dig ned i sofaen efter en lang dag på arbejdet, eller når du nyder et godt måltid ved spisebordet sammen med venner og familie.
Det er vigtigt at føle sig godt tilpas i stuen, og derfor spiller indretningen en vigtig rolle.
Lys indretning i din stue
I Norden er vi kendte for vores minimalistiske stil. Her finder du hvide, enkle stuer, hvor lyset får lov til at strømme ind fra vindueskarmene. Møblerne er få, men velvalgte, og skaber en fin kontrast til de lyse omgivelser.
En stue uden alt for mange møbler og alt for meget støj kan nemmere få os til at slappe af i en travl hverdag. Der er færre ting at forholde sig til.
Indretning i din stue: Vi har samlet 25 nordiske stuer!
Den minimalistiske stil byder ikke på en bred farvepalette. Det er typisk nuancer som hvid, sort og træfarver, som går igen.
Du kan fx have et hvidt gulv, en hvid sofaer og et sofabord i træ, der er med til at bryde det hvide look. Har du en meget hvid stue, kan du få mere varme og hygge i rummet med møbler i naturmaterialer.
Simple living
Den minimalistiske stil passer godt sammen med downsize-trenden, som for alvor har bidt sig fast de seneste år. Downsizing går ud på, at du kaster et kritisk blik på de ting, du fylder hjemmet med og begynder at vurdere, om tingene har en reel funktion. Har de ikke en nyttig funktion, skal du skille dig af med dem.
Det betyder også, at du skal skille dig af med de ting, du godt kan lide og kun beholde de ting, du er allergladest for.
Du kan selv lade dig inspirere af simple living-livsstilen, hvor indretningen er enkel, og møblerne er nøje udvalgte.
Din stue behøver behøver ikke at være fyldt med ting, du reelt ikke har brug for. Udvælg de ting, der fortæller om noget om din personlighed og vis dem frem, så hjemmet får sjæl.
Meningen med simpel living er, at æstetik og funktionalitet skal gå hånd om hånd.
Skal du bruge mere inspiration? Se alle vores boliggallerier her!
Hvidt i hvidt
Elsker du hvidt, kan du overveje at indrette din stue i hvidt-i-hvidt. Selvom farven er den samme, kan du sagtens give indretningen liv ved at vælge møbler og nips i forskellige materialer.
Hvis gulvet, sofaen og reolen er i hvid, kan du gøre rummet mere 'varmt' ved at omgive dig med møbler af træ, bløde tekstiler som skind og tæpper eller med kunst og personlige pyntegenstande på hylderne.
Det kan måske virke skræmmende at købe en hvid sofa til stuen af frygt for rødvinspletter og farlige nutella-madder. Men du kan godt tage dine forholdsregler.
Du kan beklæde din sofa med et hvidt stof, som du kan nemt kan tage af og smide i vaskemaskinen. Ellers kan du også imprægnere din sofa, så skidt nemmere præller af.
Vi har samlet 25 hvide stuer. Se dem her!
25 hvide stuer


Hvide sofaer
At bo med hvide sofaer behøver ikke være et problem. Her er de betrukket med hvidt stof, som let kan tages af og vaskes i tilfælde af, at uheldet skulle være ude.
Foto: Birgitta Wolfgang


Sort og hvidt
Bryd det hvide look med sorte stole. Det giver en smuk kontrast og et rent udtryk.
Foto: Birgitta Wolfgang


Mix materialer
Bryd de bløde materialer med stole, der har stålben. De har et let og elegant udtryk, som passer perfekt ind i den skandinaviske indretning.
Foto: Tina Stephansen


Keramik
Udstil dit yndlingskeramik i vitrineskabet. De blålige nuancer passer smukt sammen med det hvide.
Foto: Birgitta Wolfgang


Friske blomster
Dekorer din hvide stue med friske blomster. Det giver et feminint touch.
Foto: Tia Borgsmidt


Fremhæv det hvide
Fremhæv de hvide nuancer på møbler, paneler og lofter ved at male væggene grå. Se resten af det skønne herskabshjem her!
Foto: Anne Catherine Scoffoni


Sofaborde
Brug sofaborde i forskellige højder for at skabe noget dynamik i stuen.
Foto: Dianna Nilsson


Kurvemøbler
Kurve-møbler giver en fornemmelse af sommerhus-hygge i stuen. Pynt dine stole med lammeskind eller en pude.
Foto: Iben og Niels Ahlberg


Hvid giver ro
De mange hvide nuancer i den her stue virker beroligende for øjet.
Foto: Frederikke Heiberg


Træmaterialer
Materialer i træ giver varme og går godt til den lyse stue.
Foto: Jens Barslund


Nordisk boheme
En hvid stue kan sagtens emme af nordisk boheme - dekorer dit hjem med nips og fine rejsefund for at få looket.
Foto: Birgitta Wolfgang


Læderstol
Indret din stue med få, udvalgte møbler som fx en læderstol. Det giver et maskulint modspil til det hvide.
Foto: Birgitta Wolfgang


Lys
Kombiner store og små bloklys for at skrue op for hyggen. Som her, hvor de er smukt placeret på den misundelsesværdige pejs.
Foto: Claudi & Capion


Hvide gulve
Et hvidt gulv får selv den mindste stue til at synes større.
Foto: Birgitta Wolfgang


Farvede puder
Pift din hvide stue op med puder i forskellige farver og mønstre for at skabe liv.
Foto: Birgitta Wolfgang


Kunst på væggen
I en hvid stue får farverig kunst lov til at løbe med opmærksomheden.
Foto: Claudi & Capion


Sildebensparket
Sildebensparket, en hvid sofa og hvide paneler må siges at være et stilfuldt match.
Foto: Kira Brandt


Forskellige farvenuancer
Spring ud i forskellige nuancer af hvid. Gå efter de beige-lignende farver for at få varme i rummet.
Foto: Iben og Niels Ahlberg


Kontraster
Kontraster er en god måde at skabe harmoni på i indretning. Vælg møbler i mørke farver for at bryde det hvide.
Foto: Pernille Enoch


Natur
Hiv naturen med ind i stuen - som her med et rustikt træbord.
Foto: Iben og Niels Ahlberg


Nips
Et perfekt eksempel på at dekorativt pynt og nips kan gøre underværker i et rum.
Foto: Birgitta Wolfgang


Hvidt i hvidt
Denne stue er indrettet med talrige hvide nuancer, som giver ro til de rustikke stenvægge og brede plankegulve. Se resten af det imponerende hjem her!
Foto: Fabrizio Ciconi, Living Inside


Billedvæg
Giv det hvide modspil og hæng billeder med forskellige motiver op i farvede rammer.
Foto: Lars Kaslov


Brune nuancer
I denne stue er hvidt og forskellige nuancer af brun sat sammen på smukkeste vis.
Foto: Lars Kaslov


Lysekrone
Denne stue er indrettet enkelt, men stemningsfuldt på en base af hvid. Her med et markant indslag af den iøjefaldende lysekrone. Se resten af det smukke hjem her!
Foto: Greg Cox


Flere stuer?
På jagt efter flere smukke stuer? Vi har samlet 25 nordiske stuer her!
Foto: Martin Sølyst