
Indret en hyggekrog i din stue
Sluk tv'et og glem alt om store sofagrupper - indret i stedet en hyggelig krog i din stue. Find inspiration her!
Ind i mellem kan det være rigtig dejligt at slukke fjernsynet, og blot læne sig tilbage med en god bog og et varmt tæppe. Udvælg derfor dit yndlingssted i stuen og indret det til en rigtig hyggekrog. Det vigtigste er, at finde en god lænestol og en lampe, der giver et behageligt lys.
Læs også: En sofa - fire stilarter
Her har vi samlet et udvalg af forskellige hyggekroge. Klik dig igennem galleriet nedenfor og find inspiration til dit hyggelig hjørne.
Find endnu mere inspiration her: 10 lyse stuer
Indret en hyggekrog i din stue


Sort/hvidt tilsat neon
De sorte, ensfarvede møbler er her piftet op med en masse farver og mønstre. Sort Eames Lounge-stol og Ottoman. Friske blomster er med til at sørge for, at rummene altid virker imødekommende.


Masser af træ
Rigtig hyggelig krog i dette træhus, som er indrettet med rustikke, landlige træmøbler. Perfekt belysning fra den flotte læselampe i hjørnet. Foto: Stuart McIntyre


Orangeriet
Orangeriet, der er helt i sommerhusstemningens ånd, fylder huset med lys om dagen og stjerner om natten. De store fliser på gulvet er fra Lemerand på Hellerup Strandvej og giver en fornemmelse af at være udendørs. Orangeriet er fra Classical Orangeries i Klampenborg. Flagermusstolen er fra Couch by Chresten Rud i Hørsholm. Foto: Mikkel Adsbøl


Huset i skoven
Selvom rummet er lyst, kan man godt indrette en rigtig hyggelig læsekrog. Her hjælper kaminen i hvert fald med at skabe stemning. "Ægget" af Arne Jacobsen. Foran viser Foscarinis Twiggy-lampe sin bløde bue. Gulvvasen er tegnet af Alvar Aalto. Foto: Peter Carlsson, TCS


Gyngestole og hygge
En hyggekrog behøver ikke kun at være for voksne! Her er indrettet en hygggelig del af stuen, hvor også børnene kan boltre sig. Gyngestole er også helt oplagte. Her nyfortolkningen af den klassiske gyngestol - Stingray stolen fra Fredericia Furniture. Foto: Peter Carlsson


Parcelhus med personlig stil
Den lækre, sorte lænestol er et genbrugsfund. Foto: Gert Skærlund Andersen


Det røde hjørne
Bordet, der bliver brugt som computerbord, er et bonheur-du-jour – et dameskrivebord i en bestemt stilart, der går under navnet Napoleon 3., der var populær fra cirka 1850- 70. Det har oprindeligt tilhørt den russiske zarfamilie og er købt hos Bruun Rasmussen. Den røde standerlampe og den brune glaslampe på reolen er begge fra Rue Verte, hvor også hovedet på reolen er fra. Spisestuestolen er en Philippe Starck-stol. Foto: Stine Heilmann


Amerikansk østkyst-stil.
I det spartanske sommerhus er indretningen drejet imod en autentisk amerikansk østkyst-stil. Det sorte sidebord, puffen og læderstolen er alt sammen købt secondhand i Porto i Portugal og sætter et personligt og autentisk præg på indretningen. Foto:Iben og Niels Ahlberg


Luksus bohême
Her kan man slænge sig på daybed'en i dette hyggelige hjørne. De dramatiske stager, det gamle anretterbord, de rustikke gulvkrukker og Kurt Trampedachs intense billeder kombineret med den lyse daybed, marokkopuffen og stuens enorme indendørstræ giver til sammen en helt egen boheme-stemning. Træet er fundet hos Deichmann Planter, som er specialister inden for store træer.


50'er retro
I et hjørne af den store stue står Ray og Charles Eames' Lounge-stol designet omkring 1956, ved siden af Eero Saarinens sidebord fra Knoll og en stak magasiner holdt sammen af en læderrem. Foto: Iben og Niel Ahlberg