Rødkål: En opskrift på klassisk rødkål

Rødkål

Duften af jul er samlet i denne klassiske rødkål kydret med stjerneanis, kanel og balsamico, og så giver den dejligt modspil til den fede julemad.

Torsdag d. 13. december 2012 - af Trine Hahnemann Foto: Lars Ranek

Klassisk rødkål er obligatorisk tilbehør til julemiddagen, hvadenten menuen står på andesteg, gåsesteg, flæskesteg, kalkun eller medister. Men for rigtig mange er rødkål er nok den ene ting, de køber sig fra - det er rigtig synd. Rødkål lavet helt fra bunden er nemlig meget bedre en supermarkedets. Den klassiske rødkål er heller ikke besværlig at lave, hvis man ser bort fra simretiden. Vi har lavet en lækker opskrift, som du helt sikkert vil have succes med, og så ønsker vi dig en dejlig julemiddag og -aften.

Klassisk rødkål med stjerneanis, kanel og balsamico

Tilbehør til 6 personer
Det skal du bruge til rødkål:

  • 1 rødkålshoved
  • 4 spsk andefedt (smør kan bruges)
  • 1 helt løg
  • 4 dl rødvin
  • 75 g brun farin
  • 1 kanelstang
  • 10 hele nelliker
  • 1 stjerneanis
  • 4 spsk ribsgelé
  • 1 dl balsamicoeddike
  • Salt og friskkværnet peber

Kunne du lide denne rødkål, så prøv lækker julemad fra brødrene Price
Sådan gør du:

  1. Skær stokken fra rødkål, snit den fint, og skyl i koldt vand. Smelt andefedtet, tilsæt rødkål, og svits ved middel varme til det skinner, lad det ikke brune.
  2. Tilsæt resten af ingredienserne, og krydr med salt og friskkværnet peber. Læg låg på, og lad det simre i 2 timer.
  3. Tag løget op, og krydr igen med salt og friskkværnet peber. Smag evt. rødkålen til med lidt mere balsamico.
  4. TIP! Kan du lide rødkålen lidt spicy, så Tilsæt 1 rød chili hakket med kerner.

Se de øvrige retter fra julemiddagen her: