INTERVIEWS

Anastacia: Det var ikke let at få fjernet brysterne

Sangerinden Anastacia har måttet ofre sin barm i kampen mod brystkræft.

Den 45-årige popstjerne Anastacia er glad for, at hun har fået fjernet begge bryster, fordi hun nu ikke længere frygter at blive offer for brystkræft.

Oktober er international brystkræft-måned, og derfor kan du være med til at sætte fokus på sygdommen.

Sangerinden har tidligere vundet kampen mod kræftsygdommen tilbage i 2003, men lægerne opdagede, at den var vendt tilbage under hendes Europa-turné i januar.

"Enhver rejse ned ad den vej er ikke let for en kvinde. Men du bliver bare nødt til at gøre, hvad du skal, og jeg er fri for brystkræft for evigt. Det har i det mindste været kampen værd," siger Anastacia som gæst hos den britiske tv-vært Lorraine Kelly.

Snart helbredt

Sangerinden, der er kendt for hittet I'm Outta Love, afslørede tidligere på ugen, at hun nu er i det sidste stadie af sin helbredelse.

Det skyldes netop den omfattende operation, og nu står hun altså frem omkring sin kamp mod sygdommen.

"Jeg er fortaler for tidlig undersøgelse. Jeg er fortaler for at højne bevidstheden. Jeg tror, at jo mere, vi taler om det, jo mere negativitet der omgiver ordet kræft, så vil gå kræften gå væk lige med det samme," siger Anastacia.

Læs om Evelyn Lauders kamp mod brystkræft

Ud over brystkræften har sangerinden kæmpet med en kronisk tarmsygdom, hun fik konstateret som 13-årig og en hjertelidelse.

Læs mere om: