INTERVIEWS

Christine Feldthaus sparer CO2

Christine Feldthaus fra Kender du typen er blevet spejderfører i miljøets tjeneste: Læs hendes tips til, hvordan du i din hverdag kan være med til at passe bedre på vores fælles planet.

Christine Feldthaus fra Kender du typen er blevet spejderfører i miljøets tjeneste: Hun har lagt sit liv helt om - bl.a. droppet tørretumbleren, indført kødløse dage og skåret kraftigt ned på rejser med fly og bil - for at værne om miljøet. Men mindre kan også gøre det. Læs her hvordan du i din hverdag kan være med til at passe bedre på vores fælles planet.

Tre gode råd fra Christine Feldthaus - sådan kommer du i gang:

1. Begynd med at kigge på dit energiforbrug - du kan f.eks. spare op til 75 procent af en lampes elforbrug ved at skifte til en sparepære. du kan spare 16 kilo CO2 om året ved at bruge et indkøbsnet, når du handler 4 gange om ugen i stedet for at købe en plasticpose hver gang.

2. Læg en spareplan, der er så konkret som muligt. Gør det til en leg og lav et væddemål om, hvor meget CO2 I kan spare i familien.

3. Brug de penge, I sparer, på at tage hensyn til miljøet ved at købe en miljørigtig varmepumpe eller et energivenligt køleskab. Det nytter ikke at bruge besparelsen på en tur til Vietnam, der belaster miljøet. Tænk over, hvad I bruger jeres penge til.

GODE HJEMMESIDER
Du kan også finde gode råd til en bæredygtig hverdag her:
  • Forbrugerstyrelsens hjemmeside får du masser af gode råd.
  • 1 ton mindre er et godt sted at starte, for her kan du selv se, hvor meget CO2, du bruger om året i forhold til en sammenlignelig gennemsnitsdansker.
  • Hos SAS finder du en CO2-beregner for dine rejser med fly.
Læs mere om: