INTERVIEWS

Dansk designduo hitter i udlandet

Katrine Lundgren og Line Windinge har slået igennem i udlandet med deres unikke design. Nu satser de på det danske marked.

Allerede på deres første messe solgte Katrine Lundgren og Line Windinge tøj til ledende butikker verden over som Colette i Paris, Fred Segal i Los Angeles og London samt varehusene Harrod's og Selfridges i samme by.

Masser af succes
- Det var en stor ære, ligesom da vi fik en helside i Collezzioni, som er ét af de største trendsættende modemagasiner i verden. Forinden blev vi udtaget som ét af de tolv bedste danske mærker til en messe i Tokyo, fortæller Line, som, sammen med Katrine, desuden har udlånt tøj til agenten for Paris Hilton.

Stabilt agentnetværk
Designduon slog pjalterne sammen i 2002, og siden da er det gået frem med raketfart. Nu vil de erobre det danske marked, hvor det hele begyndte.
- Vi er altid repræsenteret i fagbladene Drapers og WWB som nogle af de bedste mærker fra London Fashion Week, fortæller designerne, som rejser meget og efter fem år har fået et stabilt agentnetværk i det meste af Europa og USA.
 

Sans for unikt design
- Nu er tiden inde til at satse på Danmark, fortæller Line Windinge, hvis mærke dog ikke er helt ukendt herhjemme. Sangerinden Tina Dickow har fået en specialdesignet kollektion til sin turné, ligesom TV2-værten Lise Rønne har været klædt i duoens tøj. Beskrivelsen af Lundgren & Windingekvinden lyder således:
- Hun er den stilbevidste, selvstændige og kræsne kvinde. Med sans for unikt design.
 

BLÅ BOG
Født: I Århus, Katrine i 1982 og Line i 1973.
Uddannelse: Line: Designer Teco Center, 1996, Katrine: Autodidakt.
Karriere: Begyndte sammen i 2003, efter at de et halvt år forinden havde designet egne kollektioner til butikken Lundgren P. i Århus, der i 2001 blev åbnet af Line og hendes forældre. I dag sælger de i USA og det meste af Europa. Stil: En perfekt kombination af sofistikeret enkelhed, elegance og individualitet i de bedste materialer.
Inspiration: Rejser, kultur og kunst. Draperinger på giner, sammensætning af materialer, farver og kontraster.
Forbilleder: Mosslight - et japansk designerbrand med skæve detaljer samt Preens cool silhuetter.
Højdepunkt: - Da vores distributør i USA meddelte os, at vi var kommet ind på det fashionable Coterie Show i New York.
Ambition: At få deres eget show under London Fashion Week med fi re kollektioner årligt.

 

Læs mere om: