INTERVIEWS

Derfor er der kamp om kulturen

Der er nationalkamp på modscenen. En kamp om hvem der ejer en national kultur. Det er nemlig vist sig at være sprængfarligt for designere, når de låner andres kulturelle historie, symbolik og æstetik. Men hvad er der sket, siden at vi ikke bare må låne af hinandens kultur?

Kampen om en kultur

For tiden kæmpes der en anden national kamp på modescenen end den politiske. En kamp om, hvem der ‘ejer’ en national kultur. For det har vist sig at være sprængfarligt for designerne, når de låner – eller ‘approprierer’, som det så fint hedder – andres kulturelle historie, symbolik og æstetik. Det fik italienske Valentino at mærke, da modehusets designere havde hentet inspiration i den afrikanske kultur og havde flettet cornrows i – hvide – modellers hår til SS16-showet. Britiske KTZ kom også i modvind, da canadiske inuitter i 2015 beskyldte dem for at misbruge deres nationale symboler med en sådan kraft, at modehuset måtte trække en jakke tilbage. Men hvad er der sket, siden vi ikke bare uden videre må låne af hinandens kultur?

LÆS OGSÅ: Den bedste kultur lige nu – fra Tal R til feministisk tegneserie

– Vi er måske blevet mere nidkære omkring vores kultur, og så føler man sig hurtigt trådt over tæerne. Det har nok også noget med en holdning til modebranchen at gøre, hvor man som nationalitet kan føle sig kommercialiseret og udnyttet i en sammenhæng, man ikke har lyst til at være en del af. Vi så det med Peter Jensen i 2009, hvor han havde lavet en hyldestkollektion til sin grønlandske faster, men det var grønlænderne ikke glade for, og han fik ørene i maskinen. I stedet for at tænke, at den nationalkultur, man har, kan bruges, at den har en æstetisk værdi for andre også, så ser man negativt på det, siger Dorrit Bøilerehauge, der er ekspert i mode og rådgiver i branddesign.

Det har fået uddannelsesinstitutionen KEA København til at holde et seminar for fors-kere, designere og oprindelige folk, hvor det blev diskuteret, hvorvidt der er brug for et internationalt charter til beskyttelse af oprindelige folks kultur. I Australien har man oprettet et kodeks for at beskytte aboriginere. Det såkaldte Australian Indigenous Design Charter består af 10 punkter, hvoraf et kræver, at man som designer arbejder sammen med det oprindelige folk, hvis man vil bruge dets symboler. Det er det kodeks, der har været forbillede for seminaret på KEA. Det skriver Politiken.

LÆS OGSÅ: TENDENS | Der er gået politik i moden

Læs mere om: