INTERVIEWS

Didder Rønlund: Det har været dejligt, men slidsomt

I mere end 70 år har hun med sin skarpe pen spiddet moden nationalt og internationalt. Hun har også set bagsiden af en branche, som ikke altid er så glamourøs, som man skulle tro. Læs her, om modeskribenternes førstedames højdepunkter i hendes karriere.

Kroppen vil ikke helt, som hun vil længere, men ansigtet er lige så yndigt og fuldt af liv som på en ung pige. 

Didder Rønlund var lige fyldt 17 år, da hun blev ansat som journalistelev på det hedengangne National- tidende. Året var 1942, og hurtigt blev hun sat til at redigere avisens faste damesider. Selv ser hun sine 18 år i det gamle bladhus ved stranden som én lang læretid. Da avisen lukkede, fik hun et tilbud fra BT, som markedsførte modestoffet med daglige reportager, forsidefotos og faste rubrikker. 

LÆS OGSÅ: Eva Kruse: Modebranchen skifter ham og får et mere bæredygtigt fokus

For Didder Rønlund var slet ikke færdig med at fortælle historier fra modeverdenens første parket. Og det er hun stadig ikke. I dag skriver Didder Rønlund anmeldelser for modebranchens netværksorganisation Danish Fashion Institute, og selv om artiklerne ikke flyver ud gennem fingrene på hende med den fart, de har gjort, så er engagementet ikke blevet mindre.

På ’stylistjob’ i 60’erne for Magasin, inden stylister overhovedet fandtes.

Du var en af de første danske journalister, der fik mode som speciale. Hvad er mode for dig? 
– Moden er og bliver forunderlig. Den har altid holdt mig nysgerrig – med alt, hvad den rummer fra kulturhistorie til sprælske affærer i streetwear og haute couture.

Hvilken episode husker du bedst fra dine mange møder med modens elite? 
– Jeg kom for sent til en af Chanels haute couture-opvisninger i Rue Cambon Salonen for udvalgt presse og kunder og prøvede at falde i ét med tapetet lige inden for døren, da jeg blev gjort opmærksom på husets berømte trappe af en uniformeret dørmand. På øverste trin sad Coco Chanel og vinkede mig op til næstøverste trin. Jeg fik lige sagt et hastigt ”tak, Madame”, som straks blev irettesat til ”Mademoiselle”, og jeg præsenterede mig – helt klar over, at en dansk journalist ikke gjorde synderligt indtryk. Nu konverserede man altså heller ikke mademoisellen, men da jeg alligevel fik fortalt, at mine venner i New York, Beverly Sills og Estée Lauder, var begejstrede Chanel-kunder, blev situationen på trappetrinene en helt anden. Og pludselig var jeg accepteret i huset Chanel!

Helsidesannonce for BT-moden i Berlingske Tidende.

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER
Var der en bagside af modeverdenen? Nogle ting, du ikke brød dig om?
– Der har i perioder været mere end én bagside, ja, nærmest en skamplet for både modehuse og de modelbureauer, der leverede modellerne. Jeg oplevede den første af slagsen, da Yves Saint Laurent efter et par år hos Christian Dior debuterede med eget haute couture-hus i Rue Spontini. 14-årige Twiggy var stjernen – radmager og flad som et strygebræt. Det fik allerede dengang unge piger over hele verden til at sulte sig indtil det livsfarlige.

Fænomenet er siden da dukket op igen og igen, blandt andet i det sidste årti, hvor jeg har arbejdet med Danish Fashion Institutes direktør Eva Kruse i stor respekt for alle hendes initiativer. Hun har fået samling på en rebelsk branche og har vist, at mode handler om mere end blondine-fashionistaer – nemlig i højeste grad også om modellernes sundhed. Nu skulle der være tjek på tingene, selv Københavns Kommune er aktiv i kampen, og forhåbentlig kan vi se frem til piger, der ikke er under 16 år og har lidt til både gården og gaden.

LÆS OGSÅ: Har Instagram ændret modebranchen?

Medina på knæ for Didder under Copenhagen Fashion Week i 2014.

Er danske kvinder modebevidste?
– Ja, og i en sådan grad, at mange render rundt i flok med samme ikke altid klædeligt lange gardinhår, har de samme Botox-læber og twitter på deres mobil næsten døgnet rundt – de må jo have god tid! Men det er nok at være for gammeldags, hvis man ønsker sig lidt større personlighed og individualitet i modebilledet. Hvad med at kigge i spejlet!

Hvad har du gjort for at holde dig på toppen i så mange år?
– Jeg har ikke gjort nok. Jeg har aldrig løbetrænet eller spist sundt, men på den anden side har jeg heller aldrig rørt tobak eller spiritus og har i hvert fald prøvet at holde mig soigneret. Jeg tillader mig også stadig at være forfængelig. Apropos forfængelighed fulgtes jeg i 70-årsalderen med min 20 år yngre datter Dorte til en begravelse og parkerede mine krykkestokke hos kirketjeneren i skjul for de andre deltagere, da Dorte  indigneret hviskede: ”Altså, mor, hvor forfængelig kan man være i din alder?!”. Mit svar kom skarpt: ”Det skal jeg sige dig. Vær glad for, at du aldrig kommer til at opleve din mor i tøfler og med pletter på tøjet!”. Vi har ikke talt om emnet siden, og jeg forguder hende stadig.

LÆS OGSÅ: Baum und Pferdgarten: 20 års samarbejdemed op- og nedture