INTERVIEWS

Få Nicole Kidmans skønhedstips

Nicole Kidman fylder 46 år. Få hendes hemmeligheder til sund hud og ditto hår her

Smukke, lyse Nicole Kidman har været en feteret Hollywood-stjerne, siden hun var ganske ung.
Hendes karriere fik et boost, da hun blev først gift og siden i 2001 skilt fra kollegaen Tom Cruise, som hun har to børn sammen med.
Siden er hun blevet gift med sin landsmand, den australske sanger Keith Urban, som hun har fået yderligere to børn sammen med.

Tillykke, Nicole!

I dag, torsdag, fylder Nicole Kidman 46 år, og alderen er gået mildt henover hende. Eller - sådan ser det i hvert fald ud.
Det er nemlig ikke nogen hemmelighed, at Nicole Kidman ikke er en sjælden gæst i Botox-lægens stol.
Det er dog ikke noget, hun benytter sig af længere, siger hun selv til amerikanske Marie Claire.
Læberne har også fået en del indsprøjtninger og er blevet en del større, end de var tidligere.

Men udover at få foryngende indsprøjtninger, er Nicole Kidman meget opmærksom på at beskytte sin meget sarte, lyse hud.
Hun dyrker ikke solen og går ikke ud i den, hvis det kan undgås. Og når hun gør, er det indsmurt i masser af solcreme med høj faktor.

Vasker hår i juice

Har du rødt hår, så kan det være, du skal lytte til Nicole Kidman.
Hende jordbærrøde lokker ser altid lækre og velplejede ud, og det skyldes ifølge stjernen selv, at hun vasker det i tranebærjuice nu og da, siger hun til amerikanske Marie Claire.
Og er man blond (som Nicole Kidman også er fra tid til anden) anbefaler hun at skylde lokkerne i champagne.
 

Læs mere om: