INTERVIEWS

Kate Winslet: Jeg er sgu da ligeglad med at blive ældre

Kate Winslet har nok en Oscar på sit toilet og poserer i delikate couture-kreationer på alverdens røde løbere. Men den 38-årige brite holder fast i, at hun er som dig og mig.

Kate Winslet er langtfra glamourøs i levende udgave. Ikke at hun ikke er stylet med lækkert design og professionel makeup. Det er hun.

Før- og efter-billederne antyder, at Kate Winslet har fået næsen gjort mindre. Se billedet på her, og døm selv

Men hun er langtfra så slank og fabelagtig, som hun fx er det under et photoshoot med amerikansk Vogue et par måneder efter vores møde i Toronto.

I dag er hendes makeup nedtonet. Hendes fine rynker er synlige omkring øjne, mund og pande, og hendes kindben er ikke nær så høje, som en god Photoshoptekniker har sørget for, at de er på disse overdådige billeder.

Plastikoperationer gør dig ikke mere attraktiv. Læs hvorfor her

Det er ellers ikke noget, Kate Winslet er vild med. Det er efterhånden mange år siden, at hun reagerede voldsomt på nogle billeder, mandebladet GQ havde retoucheret, hvor hun lignede en ultraslank catwalkmodel og knap kunne kende sine egne ben og kindben.

Det brokkede hun sig offentligt over, så alle og enhver fik at vide, at det ville hun sgu ikke finde sig i. Men i dag tager hun det måske mere afslappet.

I hvert fald er hendes ansigt fuldkommen retoucheret til Lancome-reklamer, og der er endnu ingen ramaskrig fra hendes side over Vogue-billederne.

Alligevel taler hun stadig om, hvordan hun ønsker at være et forbillede for kvinder, der ikke skal gå og tro, at de skal være perfekte.

"Jeg er sgu da ligeglad med, at jeg bliver ældre. Jeg er meget mindre bevidst om mit udseende og meget mere tilfreds med mig selv nu. Jeg er stærkere og mere selvsikker. Det er en styrke, der kommer med tiden, og det har jeg faktisk været lidt overrasket over at opdage."

Kate Winslet har i øvrigt mange gange slået fast, at hun aldrig ville benytte sig af botox eller blive plastikopereret.