Foto: Splash
INTERVIEWS

Kate Winslet: Nøgenscenen fra Titanic forfølger mig

Skuespilleren Kate Winslet er ikke tilfreds med, at hun stadig bliver bedt om at sætte sin autograf på billedet af sig selv fra nøgenscenen i Titanic.

Den 38-årige skuespiller Kate Winslet bliver med egne ord stadig hjemsøgt af sin nøgenscene fra filmen Titanic. Oscar-vinderen var nøgen i forbindelse med et intimt øjeblik i blockbusteren fra 1997.

Her tegner hendes medspiller og gode ven Leonardo DiCaprios karakter, Jack Dawson, et billede af hendes karakter, Rose DeWitt Bukaters, nøgne krop.

Hun indrømmer i dag, at hun finder dele af filmen meget ubehagelige at se, og hun nægter at sætte sin autograf på billedet af scenen eller rekonstruktioner af den originale tegning.

"Jeg sætter ikke min autograf på det billede. Det føles meget ubehageligt. Hvorfor skulle jeg gøre det? Folk beder mig om at sætte en autograf på det billede meget tit" siger skønheden til Yahoo! Movies.

Læs også: Kate Winslet er ligeglad med at blive ældre

Kate Winslet vil ikke se nøgenbillede

Da hun for 17 år siden indspillede filmen, havde hun aldrig regnet med, at nøgenscenen skulle få så vedvarende en eksponering.

"Der er også et billede af det, som én har taget fra et stillbillede fra filmen, og det billede bliver ofte vist. Jeg tænker bare: 'Nej!' Det var ikke min mening, at det skulle være et billede, som jeg stadig skulle se på 17 år senere" siger Kate Winslet.

Skuespilleren, der nu er blevet mor til den fire måneder gamle Bear med sin mand Ned Rocknroll, samt den 13-årige datter Mia og 10-årige Joe, som hun har fra tidligere forhold, kan dog også se det sjove i situationen. Det hjemsøger mig stadig. Det er faktisk ret sjovt, siger hun.

- Skuespilleren modtog sin første Oscar for sin rolle i filmen The Reader fra 2008.