INTERVIEWS

Mads Brügger og Frederikke Villaume: Det var ikke kærlighed ved første blik

Der blev lagt for med en anspændt og ambitiøs kurtisering, da journalistaspiranten Mads Brügger udså sig cigaretpigen Frederikke Villaume. 24 år senere har ægteparret to store drenge sammen, karrierer som medie-direktør og designchef og et dagligt behov for at sparre ideer – nogle af dem heftigere end andre – med hinanden.

Det siges, at hundeejere og deres hunde får stadig mere til fælles. At det er noget, der sker over tid, bliver gradvist tydeligere, som hundeårene går. Grimasse, temperament, motorik.

Frederikke Villaume og Mads Brügger holder ikke kæledyr. Eller hinanden i snor, for den sags skyld. Alligevel er analogien ikke komplet spildt på den underspillede designchef og det uhæmmede mediemenneske. Der findes de her små ting, som afslører, at de har brugt deres halve liv sammen. At de deler og deles om meget, nogle fundamentale forskelligheder til trods.

Denne junifredag er de f.eks. begge i mørk underdel og hvide skjorter. Den ene med broderi på ærmerne. Den anden nystrøget, klorinhvid og langærmet.

Læs også: 5 trin til et godt parforhold

At fuldende og gentage hinandens sætninger

Når de ikke slår en latter op, men bare nøjes med at grine, gør de det begge med tre stacceringer. Villaumes vokal er lys: “Hi-hi-hi!” Brüggers grumset: “Hø-hø-hø!”

Og endelig er der klassikeren. Ægteparret enten fuldender hinandens sætninger, eller også – og det sker mindst lige så ofte – gentager de, hvad den anden lige har sagt:

- Du var virkelig dejlig ... for meget.

- Jeg var virkelig for meget.

Det er dagen før, Brügger debuterer med sit nye medie, Frihedsbrevet, men det er ikke noget, der hverken tynger, løfter eller på andre måder præger stemningen. For en mand, der alene det seneste tiår har barslet med et dusin spektakulære og opsigtsvækkende – indædte kritikere ville sige opmærksomhedskrævende – bøger, dokumentarfilm, happenings, en radiostation plus alt det løse, er det business as usual. Premieren på en flok tematisk opdelte nyhedsbreve er vel nærmest til den apatiske og i hvert fald udramatiske side, når man også bekriger S’ere og DF’ere på Twitter, undersøger påståede sammensværgelser om at smugle en diktatorsøn ud af Libanon, infiltrerer Nordkoreas våbenindustri, opklarer en FN-generalsekretærs myteomspundne dødsfald eller bestikker sig til diplomatisk immunitet i det centrale Afrika.

Med Villaumes ord: “Vi har været sammen i så mange år, at jeg er vant til, at der er vildt mange gryder i kog med Mads. Så på en eller anden måde er alt, som det plejer. Der er altid noget, der optager Mads helt vildt glødende, lige nu og her.”

Optager det så også dig?

- Det optager også mig, fordi vi taler om det. Helt vildt meget, endda. Det gør vi altid, lige meget hvad det går ud på.

Brügger: Indtil et vist mætningspunkt.

Villaume: Altså indtil et vist mætningspunkt.

Læs også: Her er kvinden, der gør Mikkel Hansen blød i knæene

DET VAR IKKE

... kærlighed ved første blik. Men måske ved første sug. Frederikke Villaume, der i dag er designchef for tøjmærket Part Two, men dengang studerede til arkitekt, var lige ved at fylde 22. Mads Brügger var tre år ældre.

- Og det var rygning, der førte os sammen, som han siger.

Villaume: Jeg havde studiejob som cigaretpige for House of Prince. Det var dengang, man måtte promovere cigaretter.

På Vega?

- Anywhere. Så gik jeg rundt med sådan en bakke og en fin kjole. Jeg var altid ude, når der var VIP-arrangementer. Premierer, store fester ... dér kom jeg.

Og du var uniformeret?

- Jeg havde en Prince-kjole og en Kings-kjole. De var begge rimelig corny.

Brügger: Prince-kjolen var rød.

Villaume: Den var rød med rødt strutskørt og sådan en hvid og guld satintop.

Brügger: Yes.

Villaume: Og Kings-kjolen var mørk velour.

Den var ikke lyseblå?

- Nej, det var lige før, de opdaterede Kings. Blå Kings kom først senere. Til daglig studerede jeg samme sted som Mads’ søster, og så var de til det samme Petroleum-modeshow inde i Turbinehallerne. Ane introducerede os for hinanden. Og det var bare det. Du havde jo kæreste, ikke?

Brügger: Havde jeg det?

Villaume: Ja, og så gik der næsten et år, før vi mødte hinanden inde i Boltens Gård.

Brügger: Vi mødte da også hinanden på Nationalmuseet.

Villaume: Det er rigtigt, til en kæmpe fest derinde. Det fede ved det arbejde var jo, at man var på i to timer, og så var man direkte til fest med fri bar og alt sådan noget. Og da man havde givet gratis cigaretter, var man blevet en fed type i de andre gæsters øjne.

Brügger: At lægge an på cigaretpigen var udtryk for den yderste potens af optimisme, for hun havde jo hørt alle pickuplines i forvejen. Der var intet, der kunne imponere hende.

Villaume: Hi-hi-hi! Men altså, vi mødte så for alvor hinanden i foråret 1997, derinde ved Nasa og X-Ray, hvor vi kom til at snakke sammen. Og så prøvede du at score mig med din flotte håndskrift, som ikke er ...

Brügger: ... noget at skrive hjem om.

Mads Brügger tog alt andet end let på det forestående bejleri. Han havde besluttet sig for at kurtisere for fuld Gaddafi, hvad Frederikke Villaume fik at mærke, da hun trådte ind i hans lejlighed på Svinget – en lille sidegade til Amagerbrogade.

Brügger: Jeg syntes jo, hun var noget af det dejligste og mest fortryllende. Jeg var ... begejstret for hele pakken. Hø-hø-hø!

Villaume: Det var så næsten lidt for meget.

Brügger: Ja, det var et overkill.

Villaume: På vores første date.

Brügger: Jeg forsøgte mig med alle tricks i bogen.

Villaume: Du læste et digt op for mig.

Brügger: Jeg læste også et digt op for dig, men jeg kan ikke huske, hvad det var for et.

Villaume: Jeg kan bare huske, at jeg var ... helt overvældet.

Det var alligevel en ny approach?

Villaume: Det var det. Jeg tænkte okay, ‘oh shit man’ .... Mads gav jo meget hurtigt til kende, at han ...

Brügger: ... totalt havde skudt papegøjen.

Villaume: Ja, og det blev lidt for overvældende. Du var virkelig dejlig ... for meget.

Brügger: Jeg var virkelig for meget.

Villaume: Men jeg havde samtidig en grundfornemmelse af, at jeg ikke skulle løbe væk. Og så voksede det virkelig på mig. Og min mor agiterede klart for Mads. Hun mente, der var noget ved ham.

Brügger: Så ikke et ondt ord om svigermor herfra.

Stadigvæk ikke?

Brügger: Stadigvæk ikke.

Villaume: Og så gik det meget hurtigt op for mig, at jeg også havde skudt papegøjen.

Læs også: Så stor er aldersforskellen på 26 kendte par

FREDERIKKE VILLAUME ER 

... datter af en arkitekt og en billedkunstner. Hun voksede op i et “venstreorienteret kulturhjem” i Kartoffelrækkerne på Østerbro, hvor familien var forud for sin tid og levede gennemført bæredygtigt.

En gang om ugen blev en sæk jordbefængte grøntsager læsset af foran hoveddøren, de fik strikket ‘Atomkraft nej tak’-huer og kom med til demonstrationer om dette og hint.

- Jeg hadede det og mente, at det ville være federe med en stor flot bil, eller ens mor havde pelsfrakke eller noget. Når jeg så ser tilbage på det i dag, var det sgu da fedt, men dengang var det svært. Jeg havde ikke Ball-trøjer som de andre børn i 1980’erne. Jeg havde mest hjemmesyet tøj, og i køleskabet lå en økologisk spegepølse fra Irma.

Mads Brüggers forældre er begge journalister. Den ene var på Børsen, den anden på Ekstra Bladet.

Brügger: Jeg er oppe fra Rungsted. I et miljø, der var meget .... ja, faktisk var det lige omvendt. Altså, Rungsted var Docksides, Lacoste og Malibu-rom. Hørsholm Kommune var en konservativ bastion, og jeg gik så på Rungsted Privatskole, hvor de venstresnoede ikke havde nogen gang på jord.

Frederikke Villaumes blå bog: Født i 1975, opvokset på Østerbro i København. Udannet designer. I en årrække senior designer hos Bruuns Bazaar, Jackpot og Part Two. Fra 2018 designchef for Part Two. Bor på Amager med manden, Mads Brügger, og sønnerne Viggo, 16, og Werner, 13. 

Så jeres verdener kolliderede?

Villaume: De kolliderede ikke, men det blev tydeligt, da vi skulle møde hinandens bagland, og senere stiftede familie sammen. At vi har nogle forskellige bagager. Men vi har da formået at bruge det på bedste vis.

Brügger: Man kan sige, at jeg var meget handicappet af at være vokset op med ung pige i huset, da jeg mødte dig. Så ting som at vaske op og rydde op var ikke noget, jeg ...

Villaume: Du var faktisk også vant til, at du kunne ringe til din far, hvis du var på skideren. Der var en ...

Brügger: En hestesko til at samle mig op. Hvis det f.eks. var sidst på måneden, og kassen var tom.

Også efter at du var flyttet hjemmefra?

- Også efter jeg var flyttet hjemmefra.

Villaume: Men ikke længere!

Læs også: Disse lydbøger og podcasts skal du høre i din sommerferie

FREDERIKKE VILLAUME AVANCEREDE

... til designchef for Part Two for tre år siden. Og ligesom hendes mand løbende lufter sine projekter, tager hun ham med på råd. Nærmest dagligt.

Villaume: Jeg ved ikke, om Mads har inspireret noget direkte, men jeg kan trække på ham, fordi han er et enormt stilsikkert menneske. Han har en passion, som vi deler. Det ligger dybt i vores måde at være til på, at æstetik er vildt vigtigt. Jeg tror, jeg ville have svært ved at leve sammen med et menneske, der ikke havde det sådan. Og så er der også det rent arbejdsmæssige. Jeg er enormt intuitiv, mega sensitiv, og jeg kan godt bekymre mig over ting, spekulere over dem uden at give slip. Og der er Mads enormt god til at ryste mig.

Brügger: Hmm-mmmm-mmmm.

Ryste dig?

Villaume: Ja. Jo. Mads er måske mere ... jeg vil ikke sige hård i filten ... og man skal passe på i disse tider med at gøre den slags til et spørgsmål om køn, men altså, han er vildere og modigere.

Brügger: Jeg kan godt lide konflikter.

Villaume: Mads elsker konflikter, og jeg kan ikke så godt lide dem. Der er noget med pludselig at skulle være leder for nogen, og dér kan jeg bruge Mads som min personlige HR-afdeling. Der er det vildt fedt at have dig.

Brügger: Mmmja, hø-hø-hø!

Er det første gang, du får den ros?

- Nej, det har vi snakket om før. Men alt det, jeg har lært om form og skønhed, har jeg jo lært af dig.

Villaume: Nå, det er sødt.

Brügger: Det var ikke noget, jeg gik særlig meget op i, før jeg mødte dig.

Mads Brüggers blå bog: Født i 1972, opvokset i Rungsted nord for København. Udannet på DR's talenthold. Tidligere tv-vært. Står bag en række hædrede og ofte også kontroversielle radio- og tv-programmer, samt bøger og film. Tidligere programchef for Radio24syv, nu direktør og ansvarshavende chefredaktør for Frihedsbrevet.

Du gik ikke i jakkesæt allerede?

Brügger: Jeg kunne godt lide dem, men havde ikke forfinet min smag.

Der var ingen systematik i din fremtræden?

- Overhovedet ikke.

EFTER ET HALVT ÅR

... som kærester rykkede Frederikke Villaume fra hippe Nansensgade til uhippe Amager.

- Så jeg skulle sluge nogle kameler. Men jeg havde to værelser og bad i kælderen, mens Mads havde en virkelig dejlig lejlighed. Det var det eneste, der gav mening.

Har man først bidt i det sure æble, kan man vænne sig til smagen. Til sidst endda få smag for den. Efter en længere årrække flyttede parret og de to sønner længere ud på Amager. Til en af den slags veje, som man ikke ser komme, før man rent faktisk er svinget ind på den. Tætbefolket af 100-årige murermestervillaer bygget til den daværende arbejderklasse. Støjvaccineret, iltet og overrumplende idyllisk.

Huset er i ét plan, i bleggule mursten og et undseeligt, sort tagpap. Indenfor er der tænkt over detaljerne. Formentlig er der, for der er mange stærke imellem.

Men det er ikke et hjem taget ud af et boligmagasin. Det tipper ikke til den opstyltede, klinisk minimalistiske eller iscenesatte side.

Næ, Frederikke Villaume og Mads Brügger huserer i et beboet hjem, hvor bogryggene i den store stuereol er slidt, og stablen med brændeknuder kan få lov at samle spindelvæv over sommeren. 

Vi sidder i udestuen og bevæger os ikke ud af flækken. På muren hænger et amagerkansk vej- eller sporvognsskilt fra dengang, der seriøst var skilte til. Der står bourbon og en dåse pibetobak fremme. Noget tyder på, at krogen er den nikotin-gnaskende Mads Brüggers domæne.

Hvordan fungerer jeres daglige trummerum?

Villaume: Altså, den fungerer sådan, at jeg står op og laver nogle meget store grønne smoothies med utroligt mange grøntsager i.

Brügger: Det er nok dem, der holder mig i live.

Villaume: Jeg lever virkelig sundt og har heller aldrig røget, selv om jeg jo ikke måtte sige det højt dengang som cigaretpige. Men vi er begge morgenmennesker og gør et nummer ud af at spise morgenmad sammen med vores drenge.

Er det den fælles stund, der er?

Brügger: Der er også aftensmaden.

Villaume: Men Viggo (på 16 år, red.) er efterhånden så stor, at han ofte er ude og stå på skateboard om aftenen.

Brügger: Om morgenen går du før mig. Jeg bliver og vasker op. Og så kommer jeg til gengæld senere hjem.

Villaume: Ja, jeg kommer helst hjem ved femtiden. Der er ikke længere nogen, der skal hentes, men der er jo stadig brug for, at man lige er der. Og så får vi ellers Aarstiderne. Det redder virkelig vores røv med de måltidskasser.

Brügger: Kæmpemeget.

Villaume: Derudover sker der ikke noget, ikke for mit vedkommende. Jeg er ikke ude i hverdage eller har aftaler med veninder. Det er et aktivt valg, fordi vi har brug for ro. Det giver os en ro at komme hjem og runde dagen af.

Arbejder I om aftenen?

Villaume: Jeg gør ikke.

Brügger: Det gør jeg. Jeg forsøger at finde tid til at læse, se film, prokrastinere. Jeg prøver at lave nogle ting, som ikke har noget mål for øje.

Villaume: Du sover også mindre, end jeg gør. Vi går ikke samtidig i seng.

Brügger: Men nu har jeg fundet et sovemiddel. Jeg abonnerer på en meget nørdet podcast, der handler om amerikanske forfatningsjura. Juridiske spidsfindigheder. Hvis jeg bare hører tre minutter af den, falder jeg i søvn. Eller også ser jeg ‘Family Guy’. Problemet er, at Frederikke sover ret let, og jeg vækker hende, når jeg kommer til at grine.

Villaume: Og så ligger du og tygger tyggegummi.

Brügger: Og så ligger jeg og tygger nikotintyggegummi samtidig. Det er skideirriterende.

Ryger du stadig?

- En gang imellem falder jeg i. Jeg er uhelbredelig nikotinist.

Læs også: Josephine Philip og Jesper Elg: Vi er blevet bedre til at planlægge langsigtet og give hinanden rum

SELV LÆRTE JEG

... Mads Brügger at kende under et kortvarigt aviseksperiment i efteråret 2002, hvor vi over nogle uger arbejdede på en artikelserie sammen. En morgen mødte han særligt klatøjet ind. Fingrene var fyldt med plastre og snitsår.

Det viste sig, at han efter fyraften havde købt et sæt linoleumstryk i en hobbybutik og spenderet natten på at prøve at illustrere den åbningsartikel, som det kneb med at finde billeder til.

Siden da er svær- og vovethedsgraden blevet højere og højere, og Frederikke Villaume har helt utvivlsomt set lidt af hvert. Det er dog ikke alt, hun behøver at finde sig i. Efter sigende er hun den eneste, der med garanti kan få ham til at afbryde det forehavende eller den telefonsamtale, han ellers er i fuld gang med.

Den agtpågivenhed, når Frederikke ringer, bunder den i omsorg, i respekt eller i ...

Brügger: Frygt!

De griner.

- Nej, det er ... selvfølgelig tager jeg telefonen, når Frederikke ringer. Sådan skal det jo være. Ja.

Villaume: Mmmmhh-mmhhhh.

Brügger: Frederikke giver mig enormt meget plads til de ting, jeg vil og har behov for, men det skal jeg så også honorere.

Villaume: Med alt det vilde, du laver, har du jo også brug for basen.

Der dukker et par episoder op. Hvor hun har sagt fra, trods alt. Engang for længe siden, da Mads Brügger ville tage undercover til Dansk Folkeparti Ungdoms landsmøde, konfiskerede Frederikke Villaume de to ecstacypiller, han havde skaffet til anledningen (“jeg tænkte, det kunne være sjovt med kombina-tionen af love drug og hate speech”).

En anden gang forbød hun ham at blive medlem af de spanske udlandsdanskeres frimurerorden (“en journalist skal jo ikke være frimurer, det var helt rigtigt set, selv om det lyder meget godt ... ‘spansk frimurer’”).

Brügger: Frederikke har en enormt god dømmekraft om, hvad der er ret og vrang, som jeg lytter meget til.

Fordi du ikke selv har kompasset?

- Hvis man opererer på kanten, så kan der godt ske det, at man farer vild eller ikke har øjne for, hvad hedder det ... for etik, moral, rigtig, forkert. Hvilket er helt afgørende i det grænseland. Så dér bruger jeg Frederikke som mit korrektiv.

Læs også: Her er de 10 bedste LGBTQ+ film, du kan streame lige nu

DER VAR EN

... julemåned for en række år tilbage, hvor det hele gik over gevind. Mads Brügger tog fem uger til Den Centralafrikanske Republik for at optage ‘Ambassadøren’, og mens han svedte tran på nogle helt andre breddegrader, stod sneen ned over Danmark.

Frederikke Villaume var alene med to små børn. Hun havde på forhånd været skeptisk ved tanken om en dansk rigmand, der vil købe sig til et diplomatpas i den borgerkrigshærgede region.

- Jeg håbede, at det var en af dem, der ikke ville blive til noget. Men den boblede lige så stille i ret lang tid. Og da du kom og sagde, at nu skulle det sættes rigtigt i søen, så sagde du – og det var for at berolige mig – ‘bare rolig, skat, jeg har sørget for, at jeg har en tidligere jægersoldat med, når jeg skal af sted’. Og da tænkte jeg: ‘Prøv og hør, vi har simpelthen ikke en samtale, hvor du siger det til mig. Det gør mig på ingen måde roligere’.

Mads Brügger fik ikke bare beroliget sin hustru. Hun endte med at sammensætte den helt rigtige påklædning, så ‘Mr. Cortzen’ fremstod så overbevisende som overhovedet muligt. Mesterstykket var et par ridestøvler fra Ann Demeulemeester.

Brügger: De lignede en million. Den rigtige rekvisit kan ændre en hel film. Og når jeg mødte ministre i Den Central-afrikanske Republik, så spurgte de, om jeg også kunne skaffe dem et par.

Så det var en icebreaker?

- En bekræftelse af sandheden i, at diplomati og det at fremstå som succesrig forretningsmand hænger enormt meget sammen. At klæder skaber folk, simpelthen.

Da den pænt pressede Frederikke stod parat for at hente sin mand i ankomsthallen, var det Mr. Cortzen, der kom til syne.

Brügger: Jeg havde stadig ridestøvlerne på.

Villaume: Og på vores hovedtrappe, inden du trådte ind i huset, sagde jeg, du lige skulle smide støvlen. ‘Prøv og hør her, Mr. Cortzen, nu er det faktisk tid til noget andet, nu skal fokus lige flyttes’.

Brügger: Jeg har ikke haft dem på siden!

I 2016 dukkede historien om Otto Warmbier op. Den amerikanske turist blev tortureret og døde af sine kvæstelser efter at have stjålet en propagandaplakat fra et hotel i Nordkorea.

Alene på den baggrund afviser Mads Brügger at igangsætte et tredje dokumentarprojekt om det lukkede regime. 

- Det var en helt afgørende gamechanger. Også fordi jeg selv kunne have fundet på at stjæle den plakat, som han siger.

- Det ville jeg heller ikke gå med til,” siger Frederikke Villaume. “Hvis vi skal kunne leve sammen, så nytter det jo ikke noget, at jeg er ved at dø af skræk hele tiden.

Brügger: Men modsat hvad folk tror, har du også oplevet, at jeg er meget opmærksom på farer og risici. Både for andre og for mig selv.

Læs også: Derfor talte vi om vores ekskærester på første date

SIDSTE EFTERÅR KUNNE

... ægteparret fejre kobberbryllup. Det gjorde de med sønnerne Viggo og Werner og en hel del champagne. De blev gift på baggrund af et gennemtænkt frieri.

- Da jeg var gravid med Werner, vores yngste, fik jeg en tur til Paris i julegave. Det medfølgende brev var en gennemgang af, hvad der skulle foregå. Det var romantisk på så mange vidunderlige måder, for der stod også, at min mor ville hente Viggo og tage ham i børnehave klokken det og det. Hvornår vi skulle med flyveren, hvilket hotel vi skulle bo på, hvornår jeg skulle vælge mig et par sko i min yndlingsskobutik, og hvornår min mor hentede Viggo i børnehaven igen. Lige efter det med skoene, så det var både romantisk og med omsorg, fordi Mads ved, at det betød vildt meget for mig at vide, hvor Viggo var henne.

Brügger: Så det var både romantisk og logistisk.

Romantik er måske ikke det, man forbinder med din offentlige persona?

Villaume: Men det er han. Du friede jo også til mig. Selv om jeg havde dundrende graviditetskvalme og en fibersprængning i den ene lunge.

Brügger: Og jeg havde influenza.

Villaume: Men det var virkelig en fin tur.

Læs også: Forsker: Derfor er det slut med punktummer

Læs mere om: